Hvalkæber byder velkommen

Europæiske hvalfangere opdagede Qeqertarsuaq. Nu kommer der krydstogtpassagerer, som finder unik natur og får et smugkig i forskernes verden

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karl Tobiassen er en gudbenådet fortæller på museet i Qeqertarsuaq, Godhavn. Han er selv et stykke levende grønlandshistorie og kan historien om den gamle fangerkultur, kolonitiden og den ny tids Grønland, der sidste år gik fra hjemmestyre til selvstyre. Her er han blandt videnskabelige instrumenter fra udstillingen om Arktisk Station.

Diskobugten er blevet et sandt tilløbsstykke for turister på krydstogt i Grønland. Qeqertarsuaq, Godhavn, er en af de byer, som de fleste krydstogtskibe aflægger et besøg. Således også Hurtigrutens skib MS Fram, der flere gange i sommersæsonen lader ankeret gå i byens naturskabte havn, der ligger i læ af høje, mørke fjelde af basalt. Skibets passagerer bliver landsat ved byens imponerende byport, et par velvoksne hvalkæber anbragt for enden af landgangsbroen. Og så er der allerede taget hul på byens historie. For det var mængden af hvaler i Diskobugten, der allerede i 1600-tallet gjorde det lille grønlandske samfund kendt blandt europæiske hvalfangere. Her var det muligt at fange blandt andet grønlandshval, pukkelhval, vågehval og finhval. Også i vore dage er det bedste sted at spejde efter hvaler ved den lille høj et par kilometer fra Qeqertarsuaq, Godhavn, kaldet 'Udkiggen'. Og der er fortsat hvaler i farvandet. Et godt og hurtigt overblik over Qeqertarsuaq, Godhavns, historie fås bedst på museet for enden af landgangsbroen. Det er altid åbent for besøg, når der er krydstogtskibe i havn, og er man heldig, så er det Karl Tobiassen, der tager imod og viser rundt på det lille museum. Fremragende fortæller Bygningen i kolonistil har en fortid som lægebolig og fungerede indtil 1950 som embedsbolig for landshøvdingen over Nordgrønland. Karl Tobiassen er en gudbenådet fortæller og er selv et stykke levende grønlandshistorie. Fortællingen om den gamle fangerkultur, kolonitiden og den ny tids Grønland, der sidste år gik fra hjemmestyre til selvstyre, kan Karl Tobiassen på fingrene. Museet har en permanent udstilling om den nærliggende Arktisk Station. Fortidens videnskabelige instrumenter og optegnelser er også kommet på museum, og sammen med de meget fortællende plancher er de en god introduktion til et besøg på Arktisk Station. Den har i mere end 100 år været en forpost i den arktiske forskning. Arktisk Station blev grundlagt af botanikeren og sønderjyden Morten Pedersen Porsild i 1906. I 1953 blev forskningsstationen overtaget af Københavns Universitet. For passagererne ombord på M/S Fram er besøget i Qeqertarsuaq, Godhavn, en velkommen anledning til at få fast grønlandsk jord under fødderne. Enten man nu vil spejde efter hvaler fra 'Udkiggen', gå på opdagelse i byen med den meget særprægede, ottekantede kirke med tilnavnet 'Vorherres Blækhus' eller vil i nærkontakt med et stykke unikt grønlandsk natur. Det sidste opleves bedst på den helt store vandretur over Røde Elv til Blæsedalen. Vejen går forbi Arktisk Station, hvor det ikke mindst er de klimatiske forandringer i Grønland, der følges intenst. Fordi de klimatiske ændringer i netop Grønland, er et godt pejlemærke for den globale klimaændring. På Arktisk Station kan du tage temperaturen på den nyeste forskning. Forskerne viser gerne rundt og fortæller om deres igangværende projekter. Men grupper er mest velkomne efter aftale. Solister kan jo prøve at invitere sig selv indenfor i varmen. Det gjorde denne artikels forfatter - og mødte kun venlighed.