Hvalp bidt ihjel af kamphund
En 10 måneder gammel hvalp blev mandag bidt ihjel af en kamphund på gaden i Bælum.

En 10 måneder gammel hvalp blev mandag bidt ihjel af en kamphund på gaden i Bælum.
Episoden skete omkring klokken 16.30 på Nygade i Bælum, hvor en kvinde var ude at gå tur med sin 10 måneder gamle gravhund. Her blev gravhunden angrebet af en kamphund af racen Amstaff. Den lille hund blev bidt så voldsomt, at den efterfølgende døde af sine skader, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Aage Pedersen. Politiet har afhørt ejeren af kamphunden, og han tilkaldte med det samme en dyrlæge for at få sin hund aflivet. Det sker i morgen tidlig, fortæller vagtchefen. Der kommer dog stadig en sag ud af hunde-angrebet. Kamphunden er fire år gammel, og altså født før den nye hundelov trådte i kraft i 2010, og er den ikke ulovlig for ejeren at have.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.