Dronninglund

Hvalpetest hos DCH

33 hunde med førere blev testet

De tre bedst placerede fra de to hold med pokaler og diplomer inde i klubhuset efter testen. 	?Foto: Ole Torp

De tre bedst placerede fra de to hold med pokaler og diplomer inde i klubhuset efter testen. ?Foto: Ole Torp

DRONNINGLUND:DCH - Dronninglund Civile Hundeførere - holdt forleden hvalpetest. Det foregik ved klubhuset på Markedspladsen i Hjallerup. Medio januar startede to hvalpehold på i alt 33 hunde med førere, og det er dem, som blev testet. Hold 1 er hunde fra 8 uger op til 16 uger, og hold 2 er hunde over 4 måneder. På holdene har de fået en grundlæggende indlæring af forskellige øvelser, som kan bruges i hverdagen.

Til testen stillede 29 hunde med førere op. Det er det største antal nogensinde i DCHs historie, og trods regn og blæst gennemførte de på bedste vis. Nu håber man i DCH, at så mange som muligt vil fortsætte efter sommerferien. En af trænerne fra begge hold fortsætter også efter sommerferien.

DCH har også oprettet et nyt og positivt træningstilbud, hvor målgruppen fortrinsvis er unge mennesker. Det er et såkaldt juniorhold, som træner onsdage fra 16.30 til 17.45. Det omfatter disciplinerne lydighed, agility og rally i en skønsom blanding. Intentionen er, at det skal være sjovt for hund og fører.

De tre bedste resultater fra sidste uges test for begge hold så således ud:

Hold 1:

1. Søren Vestergaard med Rice 111,50 point

2. Thomas Larsen med Kenzo 111,05 point

3. Sandie Momme med Simba 110,15 point

Hold 2:

1. Ane Elsnab med Sif 105,75 point

2. Thomas Larsen med Mingus 102,75 point

3. Jens Mortensen med Tessa 100,20 point

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.