Hvem bliver krænket?

Jeg mener, at vores juletraditioner i den danske folkeskole skal være, som vi har haft dem igennem mange årtier. Det kan ikke være rigtigt, at der skal pilles vers ud af vores salmer for ikke at støde nogen.

Hvem er det så, der bliver krænket? Det er os danskere, og skal vi finde os i det? Hvad mon der ville ske, hvis vi var i et muslimsk land, og vi mente, at de skulle tage noget ud af deres koran af hensyn til os? Hvad tror I så, der ville ske? Det er dog trods alt en dansk folkeskole og danske salmer, som vi skal værne om. Det er jo ganske frivilligt, om de tosprogede så vælger ikke at deltage, eller skal danskerne sige, at de ikke vil deltage? Igen - det er en dansk folkeskole. Ja, jeg spørger bare.