Ungdomsuddannelser

Hvem ejer tyvekosterne?

Frederikshavner gemte på mere end syv guitarer efter indbrud på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Med denne og de to H.C. Andersen-mønter følger et certifikat. Alle mønter ligger i æsker.

En 33-årig frederikshavner begik forleden indbrud på Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus. Dagen efter blev han anholdt af Lokalpolitiet i Frederikshavn, og da hans lejlighed blev gennemgået, fandt man mange andre ting udover de syv guitarer, han havde stjålet på gymnasiet. - Han hjem bærer ikke præg af, at han er samler. Han er snarere indsamler, konstaterer politikommissær Jens Søgaard, chef for vold, straffelov og civilpatruljen ved Lokalpolitiet i Frederikshavn. Blandt de indsamlede ting i den 33-åriges hjem er en møntsamling, emblemer og en ganske speciel daggert. Og den 33-årige er bestemt ikke ukendt hos Lokalpolitiet i Frederikshavn. - Det er ting, han har fået fat i for nylig. For det er ikke lang tid siden, vi sidst var i hans lejlighed, og da var tingene der ikke, understreger Jens Søgaard. Lokalpolitiet kan ikke finde noget i deres system om de ting, der er fundet i frederikshavnerens lejlighed. - Når vi kommer ud til en lejlighed og skiller den ad, tager vi de ting ind, som vi formoder stammer fra tyveri og indbrud. Desværre er opgørelserne fra folk, som har haft indbrud, mange gange ufuldstændige. Der kan gå måneder, før folk finder ud af, at de mangler noget. En møntsamling burde kunne beskrives nemt i en opgørelse, og dette her er ikke almindelige jubilæumsmønter. Vi har pløjet alt igennem, men kan ikke finde nogen anmeldelser, fortæller Jens Søgaard. I forhold til den kommende sigtelse har Lokalpolitiet i Frederikshavn en interesse i at få opklaret, hvor de formodede tyvekoster hører hjemme. - Hvis vi ikke finder ejermanden eller ejermændene, skal vi aflevere tingene tilbage til den 33-årige, og det vil vi være kede af. Hvis vi bare får en enkelt henvendelse, er vi tilfredse, siger Jens Søgaard. Alle, der har prøvet det, ved, at det er meget ubehageligt at komme hjem til en bolig, der har været indbrud i - især når der er rodet rundt i personlige ting. - Vores fornemste opgave er at få stjålne ting tilbage til ejerne. Og samlerobjekter har ofte en affektionsværdi for ejermanden, mener Jens Søgaard. Lokalpolitiet i Frederikshavn modtager meget gerne henvendelser vedrørende effekterne fra den 33-åriges lejlighed.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst