Israel

Hvem er bødlerne?

KONFLIKT:Paul Rode Andersen skriver (16.1.), at israelerne er skyld i palæstinensernes ulyksalige situation. Men skal der ikke to til at føre krig, og har palæstinenserne ikke i alt for mange år forpasset chancen for at slutte fred med Israel? Første gang var i 1948, da FN delte Palæstina i en jødisk og en arabisk del. Dengang kunne palæstinenserne have fået deres egen stat, men ville de det? Nej, de lyttede til stormuftien af Jerusalem, som opfordrede dem til at flygte for at give Palæstinas arabiske naboer en undskyldning for at angribe Israel. Resultatet? At 700.000 palæstinensere endte i flygtningelejre, og det område, palæstinenserne havde fået, blev delt mellem Israel og de arabiske naboer. Gjorde de arabiske naboer noget for at hjælpe palæstinenserne? Nej, medens Israel modtog 800.000 jøder, der blev fordrevet fra de arabiske lande, lod araberne deres palæstinensiske brødre rådne op i flygtningelejre, som blev drevet af FN for penge betalt af vestmagterne. Denne situation varede til 1967, hvor ansvarlige palæstinensiske ledere kunne have forsøgt en forhandlingsløsning med israelerne, efter at disse havde fordrevet de arabiske besættere fra palæstinensisk jord. Men hvad gjorde palæstinenserne? De bakkede op bag Arafat, som førte politik gennem terrorhandlinger mod den internationale flytrafik. Alligevel gav FN og vestmagterne ham en chance for at oprette et selvstyre på Vestbredden og i Gaza, og hvad gjorde Arafat? Førte terrorkrig mod Israel og blev årsag til, at israelerne byggede det hegn, der i dag adskiller palæstinensere og israelere. Derved mistede en halv million palæstinensere deres job i Israel, således at økonomien blev kørt helt i sænk. Hvad gjorde Arafat så? Sendte millioner ud af landet til sin kone og sine hemmelige bankkonti i Schweiz og optrappede konflikten uden at ænse de lidelser, det påførte palæstinenserne. Det var derfor forståeligt, at palæstinenserne i Gaza har valgt Hamas til at afløse PLO. For Hamas er ifølge sit rygte mindre korrupt. Men Hamas insisterer på at fortsætte krigen og blokerer dermed for en forhandlingsløsning. En stemme på Hamas er derfor også en stemme for krig, og dermed viste palæstinenserne endnu engang, at de foretrækker deres nuværende situation frem for fred med Israel. Det er derfor fuldstændig forfejlet, når P.R.A. ensidigt lægger ansvaret på Israel. I stedet burde han pege på sig selv. For det er hovedløse vesterlændinge som P.R.A., der vedligeholder palæstinensernes håb om, at de kan opnå støtte til at besejre Israel, så de kan undgå en forhandlingsfred, hvor de må anerkende Israel.