EMNER

Hvem er det?

Udenfor står et skilt, som ikke er til at misforstå: "Denne kirke er til bøn og stilhed". Ind ad døren går en mindre flok børn, halvt tynget i knæ af formaninger om ikke at løbe rundt og råbe og skrige og i det hele taget tage opmærksomheden fra det smukke kirkerum. Efter ikke engang et minut på kirkebænken bliver stilheden brudt af datteren på fem et halvt. Med en hvisken, som kun børn kan præstere. Skarp så alle, der vil, kan høre den: - Fa-ar?! Flere diskrete forsøg på at tysse mislykkes. For pludselig spørger datteren: - Fa-ar, hvem er det, de har hamret op på det bræt dér?! -have