Stenum

Hvem er disse personer?

En læser vil gerne have hjælp til at fortælle, hvem disse personer er?

En læser vil gerne have hjælp til at fortælle, hvem disse personer er?

BRØNDERSLEV/VENDSYSSEL:Hvem kender disse personer? Det spørger Henning Christian Pedersen, Rødby. Han beder NORDJYSKE Stiftstidendes læsere om hjælp til at finde frem til pårørende. Henning Christian Pedersen fortæller, at han er kommet i besiddelse af en fotokopi af et ældre ægtepar. Han mener, at det kan være hans tipoldeforældre, men han er ikke sikker. Tipoldeforældrene er Laurits Pedersen, født 1792 og død i 1870, og Else Christensen, født 1792, død 1870. Henning Christian Pedersens oldeforældre er Jørgen Larsen Mariegaard, der er født i 1829 i Fristrup og død 1909 i Mariegaard, og Ane T. Larsen født i 1842 i Lyngby og død i 1923 i Mariegaard. Begge er begravet på Børglum Kloster Kirkegård. Deres datter er Kirstine Pedersen, som er Henning Christian Pedersens farmor. Kirstine Pedersen er født 8. januar 1882 i Mariegaard og død i 1967 på ¿Aldershvile¿ i Løkken. Henning Christian Pedersens farfar er Joseph Christian Pedersen, der er født 1879, og død i 1931. Begge er begravet ved siden af Henning Christian Pedersens oldeforældre. - Min far, Holger Pedersen, Stenum, der er født i 1918, og døde i 2000, har så vidt jeg ved nogle kusiner og fætre i Vendsyssel, der stadig lever. - Hvis der er læsere, der kan fortælle, hvem dette ældre ægtepar er, vil jeg gerne høre om det, siger Henning Christian Pedersen. Henning Christian Pedersens adresse er Strandholmsvej 3, 4970 Rødby. Hans telefonnummer er 5460 2234. Der er mulighed for at sende en e-mail på hennped@dlgmail.dk