EMNER

Hvem er imod ytringfrihed?

Statsministeren har gjort et stort nummer ud af sin store kæphest, ytringsfriheden.

At gøre det til et valgtema er uforståeligt, da alle i dette land går ind for ytringsfriheden, der i øvrigt er grundlovssikret. Så har statsministeren på bedste landsfaderligvis brugt tid på lidt småfilosofering. Han betror den formentlig undrende befolkning, at han accepterer, at folk tror på Gud, hvis motivet er håb om helbredelse. Troende i almindelighed siger ham åbenbart intet. Han fortsætter med at sige: ¿Jeg finder det absurd at tage bogstaveligt udgangspunkt i, hvad der står i de hellige skrifter, herunder biblen, der tager udgangspunkt i årtusindgamle nomadesamfund. Vi skal ikke indrette samfundet efter sådan noget¿. Citat slut. Det kalder jeg en stor mundfuld. Selvfølgelig skal vi indrette vores samfund efter moderne normer, men det, statsministeren åbenbart ikke forstår er, at vores samfundsmoral, tillige med de øvrige vestlige lande, hviler på kristendommen. Den manglende forståelse mellem dagens samfund og kristendommen, som statsministeren giver udtryk for, er særdeles overraskende.