EMNER

Hvem er ynkelig?

Med hensyn til formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg, Laurits Krogs indlæg (25.2.) vedr. landbrug i almindelighed (igen-igen) og vistnok randzone-problematikken i særdeleshed i denne omgang.

Man kan vel diskutere, hvilken formand der er mest "ynkelig" (citat). Personen, der forsvarer - her fra Agri Nord eller L.K. Jeg kunne nok anbefale L.K. "at få hjælp af den store sværm af funktioner" (citat slut) til at redegøre om de reelle fakta (undersøgelser og målinger), så kunne det nemlig være, at de vedblivende angreb fra DN og L.K. på dansk landbrug blev mere korrekte. Førnævnte undersøgelser og målinger, vedr. vandplaner og lukkede vandboringer, har jo netop sået tvivl om rigtigheden i bl.a. DN's udokumenterede postulater. Vedr. randzoner: L.K. mener, at "det er dumt af landmændene krampagtigt at fastholde retten til at ødelægge den danske natur" citat slut. Her er det tvungen ekspropiation og indgriben i den private ejendomsret! Kan man med rimelighed sammenligne en husejer med have, til at holde f.eks. lejlighedsbeboere i etagebyggeri borte fra "naturen" i husejers have?? I betragtning af det svineri, der finder sted overalt i skove, parker og vejkanter, samt hensynet til de dyrkede arealer, kan man jo godt forstå modstanden imod offentlighedens adgang til privat grund! L.K.'s henvisning til Naturstyrelsens borgermøde, hvor de fleste af et repræsentativt udsnit af danskere, ønsker mere natur også selv på landbrugets bekostning. Nu er et "repræsentativt udsnit" vel rimeligt relativt - eller hvad? Resten af de fleste på dette møde er måske godt klar over, at den producerende del af landbruget trods sin lidenhed i antal personer, er fundamentet for velstanden i Danmark eller med en smule beskedenhed så sandelig medvirkende hertil. Hektarstøtten er jo ikke landmændendes ønske, men EU og er jo også med til at L.K. og DN's medlemmer kan få billige fødevarer. At der så er pålagt fedt- og sukkerafgifter - dét er altså ikke landbrugets skyld! Giv dansk landbrug rammevilkår som hos vore konkurrenter, lad dem producere på udbud/efterspørgsel og ikke mindst på kvalitet. Tag så bare hektarstøtten, men forudsat det sker i alle lande. Men så vil landbruget nok gerne have flere kroner for deres varer. At landbruget (andre erhverv) skal stå model til emsige kontroller og forordninger med et enormt papirvælde, som i mange tilfælde ikke bliver brugt til noget og slet ikke efter de pålagte fem år, samt bødeforlæg der er helt ude af proportioner. F.eks. gives der bøde på 22.000 kr. for 1 ml. for meget brugt medicin i forhold til grisens vægt. Nu er der bare det, at grisen ikke blev vejet på en vægt, men på kontrollens skøn. Og det er bestemt ikke det eneste tilfælde, hvor man med rette kan sige: "er det juridisk /etisk rimeligt"? Er det magtmisbrug så det vil noget? En sommer klagede fiskerne ved Kattegat nord for Sjælland over døde fisk. Se - så sørgede DN for at DR stod parat da fiskerne kom ind i havn. Nu kunne hele Danmarks befolkning så se i TV-Avisen, hvad landbruget er skyld i. Nu viste det sig så bare, at der i havet ikke var målbart kvælstof, men derimod ekstremt højt indhold af fosfor. Udledning af fosfatholdigt spildevand øger algevæksten og nedsætter iltindholdet i havet, søer, og vandløb. Hvorfor mon Søerne i København også en sommer var dækket af grønne alger? Sluttelig vil jeg varmt anbefale L.K. at læse Landbrugsavisen og Bæredygtig Landbrugs hjemmeside - hver uge, bare sådan for at kunne følge lidt med i fakta.