Graviditet

Hvem har begået lovbrud?

Må præster tale om politiske spørgsmål i prædikenen og må præster anbefale ikke at overholde loven, hvis loven er synd?

Nogle politikere vil gerne give præsterne mundkurv på, men hvis ikke præsterne taler imod synd, også politikernes synd, er det virkelig synd. Dansk Folkeparti og dets støtteregering har ofte påpeget faren ved religion i det offentlige rum. En fundamentalistisk religion vil nemlig kunne overtrumfe regeringsmagten. Kristendommen kan aldrig blive fundamentalistisk for den eneste lov kristendommen skal forholde sig til er budet om kærlighed til Gud og næsten. Men det er klart, at hvis staten begår brud på retten og anbefaler at synde, så må enhver anstændig i kærlighedens navn sige fra. Det anbefales altså ikke at begå lovbrud, men det kan være nødvendigt at anbefale at begå brud på statens lovløshed. Synd betyder at adskille. Adskille fra Gud eller fra næsten. Synd har altså intet med sex at gøre, men er alene det at lægge afstand til Gud og næsten. Kirken og hermed præsterne skal først og fremmest formane til sand omvendelse. Kirken skal forkynde evangeliet om Jesus Kristus, om syndernes forladelse og det evige liv ved ham og derved give mennesker en fast tro på Gud under alle livets omskiftelser. Kirkens gerning består i dag – som altid – først og fremmest i den klare forkyndelse af evangeliet. Men hele denne sande sætning kan gøres usand, hvis den omskrives til: Kirken skal nøjes med at forkynde evangeliet. Kirken skal nemlig tale om dagens spørgsmål i dagens sprog til dagens menneske. En journalist spurgte mig for nylig, om jeg havde nogle nytårsforsætter. Jeg svarede: ”Jeg tror kun, jeg har ét - at få mod til at være den, jeg er.” Først i det øjeblik jeg får mod til at være den jeg er, får jeg kraft til at gøre noget andet, end det jeg gør, og som jeg ikke er stolt af. Forkyndelsen af syndernes forladelse kan netop give et menneske mod til at være det det er, en tilgivet synder. Hvis jeg bruger alle mine kræfter på at være en anden, end den jeg er, så har jeg ikke længere kraft til at gøre noget nyt i et nyt år. - Er du et dumt svin, så se det og bliv det, først da kan du gøre noget ved det. Der står om den fortabte søn, og han var da virkelig et dumt svin, at han gik i sig selv. Og da skal jeg love for, at det flyttede ham hele vejen hjem, så han fik kraft til at gøre noget nyt. Han fik syndernes forladelse, da hans far så ham og elskede ham, som han var, og dermed fik han ikke blot et nyt år, men et helt nyt liv. At blive set og dog elsket åbner for modet til at blive den, man er og dermed at gøre det, man bør i livet og bruge alle talenter på at gøre godt. Syndernes forladelse og det evige liv, det fik han, skiderikken, der horede og drak og åd sammen med svinene – ”ja, evangeliet, det glædelige budskab om syndernes forladelse og det evige liv, det er det, I skal prædike om, I præster – og I skal ikke blande kristendommen sammen med politik,” sådan siger nogle politikere, der føler sig truet, når magten trues af etikken og som gerne vil give præsterne mundkurv på. Og magten og statsmagtens lovløshed kan trues af etikken i et demokratisk land, der ved, hvad synd er. Det er nemlig virkelig ynkeligt at ville have syndernes forladelse, men ikke have mod til at høre om synd. Det er ynkeligt at ville høre om det evige liv, men ikke ville høre om det gudskabte liv før døden, altså dagliglivet her på jorden, hvor du og jeg kan gøre en forskel, når vi kommer til os selv og bliver os selv. Og synd og dagligliv har selvfølgelig noget med politik og etik at gøre. Politik betyder direkte: Forholdet mellem mennesker. Hvordan kan en forkælet generation, der aldrig har været sulten, glæde sig over at blive mæt? Hvordan kan man ville glæde sig over syndernes forladelse, uden at ville se sig selv som en tilgivet synder? Jamen, hvad er synd da for noget i 2007? – ”Ja, det er vel det samme, som det altid har været”, vil nogen sikkert sige. Og det er både sandt og falsk. Synd er det samme til hver en tid, fordi synd er - og er ikke andet end - noget, der er synd for nogen. Synd er adskillelse fra Gud og fra mennesker. Men synd er ikke det samme til hver en tid. Hver tid sin synd, fordi synd afhænger af situationen. Den er dagens synd. Ikke sådan at synden er relativ, men sådan at den er tids - og kulturbestemt. Fordi hver tid har sin synd, kan kristendommen aldrig blive fundamentalistisk, men må altid tale tidens sprog til tidens menneske. Lektor Søren Nordentoft fra Præstehøjskolen skelnede mellem det hårde og det virkelig onde. Denne skelnen kan bruges, når man betragter synden. Det hårde er for eksempel, at du bliver alvorligt syg, eller at du vader ud foran en bil, eller at du skal til tandlæge. Det er synd, men det er ikke syndigt. Hvis du derimod siger: Alle dem fra Irak eller Hjørring, eller de rødhårede sætter vi nederst på ventelisten, når de skal på hospitalet, så er det ikke kun synd, så er det syndigt, virkelig ondt. Og hvis du siger: jeg vil ikke holde mit barn i hånden, når det skal over gaden eller til tandlæge, så er det ikke bare synd, men syndigt, altså virkelig ondt. Pædofili er ikke blot synd som det hårde vilkår, men syndigt fordi det er ondt mod magtesløse. Adskillelse af ægtefæller, mennesker der elsker hinanden eller forældre og børn er ikke blot synd, men syndigt også selvom det er ”statssynd” – altså lovmedholdelig syndighed. Der var en mand for nogle tusind år siden i Israel. Han hed Onan. Hans kone græd og græd, fordi Onan ikke ville lade hende få et barn, men kastede sin sæd på jorden. Det var synd for hende og syndigt, fordi det var bevidst ukærligt mod hende. Onani er selvfølgelig ikke syndigt i 2007, lige såvel som sex ikke er det, lige såvel som det at få en lille kæp i øret ikke er det – med mindre det er synd for nogen, er ukærligt mod nogen. Synd har ikke noget med lovlig eller ulovlig at gøre. Jeg hørte om en lille familie for nylig. De havde mistet deres lille barn af en alvorlig sygdom for mange år siden. Det havde været forfærdelig synd, men nu var kvinden igen gravid, hun havde fået hjælp til graviditeten og de ventede en pige. Hun var i 24. uge, da det blev konstateret, at pigen havde en lille fysisk defekt, noget med den højre fod. De ville ikke have barnet, og lægen anbefalede også, at barnet skulle aborteres, for at de ikke igen skulle få en belastning, (selvom vi har verdens dygtigste kirurger til at behandle netop den lille defekt, som barnet havde). De ville ikke have barnet, som det var, de ville have et perfekt barn. Barnet levede en tid efter den fremprovokerede fødsel – og moderen sagde: ”Jamen hvor er hun dog ellers fin, og hvor hun dog lignes sin far - det er lige før jeg fortryder.” – Og faderen svarede – ”ja, og havde vi valgt hende, havde vi nok også fortrudt det.” - Det var lovligt – det var synd og det var syndigt. – Til gengæld kan det være ulovligt at hjælpe en flygtning i nød eller at forhindre staten i at adskille elskende eller forældre og børn eller at køre en tur med sin døde far på motorcyklen – men syndigt er det bestemt ikke, og synd ville det være at hjælpe staten med tvangsskilsmissen! Synd afgøres aldrig demokratisk ved afstemning, men synd er, at det er synd for nogen. – Synd er, at det er synd for nogen i det nu, du lever. ”For når staten, befaler at synde, skal Gud adlydes mere end mennesker,” står der i C.A. Art. XVI, som alle danske præster lover at overholde med regnskabsdagen for øje, og i en artikel i P.U.F, Præsternes uofficielle forening står der, at kirken skal være enhver statsmagts samvittighed. I en kommentar til dette skriver nu afdøde professor Prenter og afdøde professor K. E. Løgstrup fra Århus, at: ”Præsten er i sin prædiken, og hvor han ellers taler med mennesker om tidens spørgsmål, kirkens talsmand og statens samvittighed.” Syndernes forladelse og det evige liv, det er det, Gud alene står for. Synden – det der er synd i 2007 og livet i dette nu, står du og jeg med ansvaret for. – Det er det, nogle kalder politik og andre kalder etik, og som vi er nogle, der kalder kristentro. Også naturødelæggelse er synd og syndig, når den er bevidst. En lignelse om dagens synd: En lille hval havde forvildet sig ind i Mariager Fjord. Det var synd, og alle myndigheder gjorde sig umage, og alle beboere omkring Fjorden gjorde sig umage for at redde den lille hval. Det lykkedes, og det var godt. Nu var der så nogle mennesker, der foreslog, at man kunne gøre Mariager Fjord til reservat for alle verdens truede hvaler. Det ville virkelig være synd, ikke blot for hvalerne, men for alle. Derfor foreslog andre mere tænksomme, at man skulle lave en forening, der kunne hjælpe hvaler, der kom hertil og samtidig sørgede for at kæmpe for beskyttelse af alle truede hvaler i verdenshavene. Folketingsmand Kim Christiansen anklager mig og biskoppen for at opfordre til lovbrud. Jeg anklager Kim Christiansen og hans partifæller og hans støtteregering for at være vidende om at staten har begået lovbrud i forbindelse med tvangsskilsmissen i Mariager, hvor Mirsad er dømt ude af landet ved hjælp af en 24 års regel, der ikke var trådt i kraft, da han giftede sig. Det er bananstatsmetoder og jeg opfordrer til at bryde med lovløsheden.