Skolevæsen

Hvem har brug for Peter Langdal?

Solidt spil og mageløst humør i Comedieteatrets opsætning af "Sceneskræk". Foto: Anders Hjerming

Solidt spil og mageløst humør i Comedieteatrets opsætning af "Sceneskræk". Foto: Anders Hjerming

TEATER Alan Shearman m. fl.: ”Sceneskræk” # # # # ¤ ¤ Denne farce er tøjlesløs komik på en tragisk baggrund, så den må have gode chancer i en tid, hvor enhver trænger til kontant opmuntring. Alle udvendigheder er i orden – hvilket her må siges at være i den vildeste, men lykkeligt organiserede uorden, uorden fra de mislykkede tæppeopgange til langt ind i den skolekomedie, lærerne på Bøvlum skole har lagt kræfter i for at samle penge ind til deres betrængte skole. Problemet er blandt mange andre, at de optrædende i dette stykke amatørteater blander deres privatliv sammen med de roller, de skal spille. Her er gags for alle pengene, for alt, hvad der kan gå galt, går galt. Joy Maria Frederiksen har instrueret og givet stykket det tempo, der befrier det fra tømte passager. Måske havde en stramning været en fordel. Stykket varer to og en halv time – og det er lige i overkanten. Stykkets muligheder er ved at være brugt op til sidst. Den effektive scenografi har Marianne Nilsson kreeret. Thomas Mørk er den selvhøjtidelige instruktør, der sætter alle sejl til, da han erfarer, at selveste Peter Langdal er dukket op for at overvære skuespillet: Måske er der en chance for at komme videre i instruktørrollen! Han spiller endvidere den store rolle i det selvskrevne stykke og anvender sin komiske sans til rollens fantastiske ydre fremtoning, hvor man sporer ham som lattervækkende overalt. Pernille Schrøder er i lærerinderollen, der bærer på en ubændig lyst til skuespilleriet, som altid en tornado på en scene. Hendes overvældende bersærkergang til slut er overvældende. Jeanne Boel spiller formidabelt skrækkeligt i rollen som stykkets store diva sammen med sin ægtefælle i og uden for stykket, Karsten Jansfort, skoleinspektøren, der som komponist stiv som en pind vandrer rundt på scenen, når han da ikke komponerer løs på Gershwins ”Rhapsody in Blue”. Deres interne opgør rækker langt ind på scenen. Hans Henrik Voetmann nærmer sig sidste udkald, så han er bestandig på jagt efter damer – og uden held. I stykket er han den let indolente, afslappede type, der inderst inde ikke kan tage det hele særligt alvorligt. Endelig er der Mads Knarreborg, skolens pedel med hede elskovsdrømme om Pernille Schrøder. Han er en enfoldig sjæl udi kvinder, men bliver hjulpet pænt på vej af sin skoleinspektør. Han er endvidere stykkets scenemester, birolleindehaver og sufflør, der forsøger at redde forestillingen efter bedste evne. ”Sceneskræk” er en forestilling med solidt spil og mageløst festligt humør, oversat med sikker sans for danske forhold af storleverandøren til den danske revyscene, Carl Erik Sørensen. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk A.Sherman, D. White, Ron House & B. Slocomb: “Sceneskræk” Oversættelse: Carl Erik Sørensen Comedieteatret i Hjørring fredag aften og i Frederikshavn lørdag aften. Stykket spilles i Thisted 5. marts og i Europahallen 6. og 7. marts