Lokalpolitik

Hvem har magten?

At lade sig vælge til politiker - måske især til lokalpolitiker - er et vist stykke ad vejen nærmest som at løse billet til øretævernes holdeplads. Lige så høje forventninger, vælgerne godt kan have til politikere, og lige så fremsynede og nærmest geniale politikerne kan være i andres (og ikke mindst i egne) øjne op til et valg, lige så håbløse kan de samme politikere godt forekomme efter valget, når hverdagen melder sig, og forventninger fra valgkampen alligevel ikke bliver indfriet. Tværtimod virker det, som om løfterne er forsvundet i komplicerede beslutningsprocesser og forskellige former for kompromis, som ikke stemmer til overens med det, den pågældende politiker er gået til valg på. At modløsheden og måske især magtesløsheden blandt lokalpolitikere har bredt sig viser en ny undersøgelse af AKF, Anvendt KommunalForskning, hvor lidt over halvdelen af landets lokalpolitikere er blevet interviewet om, hvordan de opfatter deres rolle. Ikke færre end 40 procent af de adspurgte når frem til, at det er "svært at gennemføre politiske ideer, hvis ledende embedsmænd er imod" - for seks år siden havde kun 25 procent af lokalpolitikerne samme holdning. Siden resultatet er blevet offentliggjort, har flere politikere været flinke til at uddybe, at embedsmænd ganske rigtigt har overtaget magten i kommunerne, blandt andet fordi politikerne ikke selv har tid og kræfter til at dykke ned i enkeltsager, før de har været en tur igennem embedsmandsværket. På deres side peger repræsentanter for embedsmænd for, at administrationen såmænd blot er effektiviseret i kommunalreformens hellige navn. Det ligger derfor lige for at effektivisere det politiske arbejde på samme måde, og et af midlerne er tidligere blevet nævnt, nemlig højere løn til lokalpolitikere, men dels skal der nok være lokalpolitikere, som fungerer på samme måde, uanset aflønning, dels ønsker danskerne næppe, at det lokale folkestyre skal være topprofessionelt og toplønnet erhverv. Ordentligt lønnet, naturligvis, men ikke forgyldt.