Hvem har Nordjyllands varmeste job?

Hvem sveder mest her i varmen, når vi arbejder i disse dage, hvor temperaturen sniger sig op over de 25 grader? Det spurgte vi nordjyderne om.

At være sydemester på Læsø Saltsyderi hører nok til et af de varmeste jobs i landet, mener Søren Pedersen.

At være sydemester på Læsø Saltsyderi hører nok til et af de varmeste jobs i landet, mener Søren Pedersen.

NORDJYLLAND:Det er sommer, sol og varmen er over os. Ikke alle har ferie, så man kan nyde det dejlige varme vejr, der er stadig masser af folk på arbejde . Men hvem har egentlig det varmeste job i denne tid? Er det dig? Eller en du kender? Det spurgte vi nordjyderne om på NORDJYSKEs Facebook-side og her er et lille uddrag af svarene:

- På fødestuerne bliver der helt utroligt varmt, så vi jordemødre og de fødende må have et af de varmeste job, mener Birgitte Dahl Hansen.

- Dem der arbejder med asfalt, eller dem der svejser - alt det beskyttelse de skal have på, synes Trine Vejby Engelbredt.

- Der er dælme varmt inde på plejehjemmene, selvom alt står åbent. Og vores arbejdstøj er IKKE åndbart, skriver Christina Bach Nielsen.

- Som brandmand og instruktør i brand vil jeg bestemt mene at mine kollegaer og jeg er blandt de, som har det varmest på job, skriver Casper Haslund Sørensen.

Foto: Jan Rede Christensen

Foto: Jan Rede Christensen

- Min bror der koger marmelade på fabrik, hvor man ikke må åbne døre udtil pga hygiejne, mener Annette Helledie.

- Folk skal prøve at komme med ud og lægge asfalt, og se hvor varmt vi har det og tælle hvor meget vand, vi drikker på én dag, skriver Anders Helmer Jørgensen.

- Os der arbejder i svinestalde er også ved at gå til i den her varme, der er varmt i staldene i forvejen, og så disse grader vi har lige pt, gør det ikke bedre, fortæller Line Henneberg.

- Jeg arbejder i et køkken, og der bliver varmt, og vi må ikke åbne vinduer og døre for og få noget luft, og der er ingen aircondition, fortæller Janni Kirstine Thomsen.

- Det har vores skraldemænd også, vandet hagler ned af dem, jeg giver dem en kold sodavand engang imellem, fortæller Gurli Terp.

- Min mand er glarmester, at arbejde med at skifte ruder er varmt. Han sammenligner det lidt med at arbejde i et drivhus, skriver Sanne Friis.

At brænde pap på taget som tagdækker, skriver Kim Nielsen, og deler dette billede med os:

Foto: Kim Nielsen

Foto: Kim Nielsen

- Der er sat varme på, skriver Kim Seeger, og viser billedet fra sit arbejde:

Foto: Kim Seeger

Foto: Kim Seeger

- Jeg siger ikke, at jeg har det varmeste job, men det nærmer sig. Billedet her er fra en bus, hvor ALT står åbent - og uden aircondition, skriver Thomas Lund:

Foto: Thomas Lund

Foto: Thomas Lund

- Det sker da, af og til at vi får lidt sved på panden, fortæller Rasmus Villadsen og har delt dette billede med os:

Foto: Rasmus Villadsen

Foto: Rasmus Villadsen

Du kan hoppe ind på NORDJYSKEs Facebook-side og se mange flere bud på de varmeste job her i sommervarmen, og så kan du også selv give dit bud på, hvilket job du mener er det varmeste.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.