Hvem har ret?

Har Miljøstyrelsen regnet forkert med hensyn til isolationstallene til beregning af lavfrekvent støj i udkastet til vindmøllebekendtgørelse? Eller er Miljøstyrelsens referencelaboratorium DELTA's isolationsmålinger af typiske danske boliger rigtige?

Det er det spørgsmål, man må stille sig selv, når man sammenholder udkastets isolationstal med tabel 1 på side 16 i DELTA-rapporten AV 1097/08. Miljøstyrelsen går normalt ind for, at højst 10 pct. af naboerne må blive udsat for en lavfrekvent støj på over 20 dB. Regner man imidlertid DELTA's isolationstal igennem ud fra den antagelse, når man frem til, at Miljøstyrelsens isolationstal i udkastet til vindmøllebekendtgørelse er mellem 5 og 10 dB for høje! Miljøstyrelsen accepterer altså, at mange naboer kan blive udsat for en lavfrekvent støj på over 20 dB. Trænger Miljøstyrelsens regnemaskiner til nye batterier? Eksempelvis regner Miljøstyrelsen lydisolationen til 11,4 dB ved 40 Hz, mens det korrekte tal, hvor kun 10 % af naboerne udsættes for over 20 dB lavfrekvent støj, er 0,3 dB! Vindmølleopstilleren får altså lov til at trække 11 dB for meget fra i støjberegningen. Beregningen af en vindmølle ud fra udkastet til vindmøllebekendtgørelse siger nok, at den højst udsender 20 dB lavfrekvent støj. Men for mange af naboerne - i de dårligst isolerede huse - bliver det i virkeligheden til en lavfrekvent støj på op til 31 dB, mere end fire gange så høj som grænsen på 20 dB! Eksempler på andre lave frekvenser: Ved 63 HZ får vindmølleopstilleren lov til at trække 5 dB for meget fra i støjberegningen, ved 100 HZ 10 dB og ved 160 HZ 13 dB. Hvad er meningen? Hvem beskytter borgerne? I hvert fald ikke Miljøstyrelsen! Hvorfor tager DELTA ikke til genmæle overfor Miljøstyrelsens udkast til vindmøllebekendtgørelse? I det mindste kunne de da forære dem nogle nye batterier til deres regnemaskiner