Fjerritslev

Hvem har set hankatten Futte?

Futte er forsvundet

Futte er forsvundet

FJERRITSLEV:Børnene i bondegårdsbørnehaven Gl. Dalhøj øst for Fjerritslev er kede af det for tiden. Børnehavens hankat, otte-årige Futte, er stukket af! Det blev for meget for den ellers så rolige hankat, da Gl. Dalhøj havde sommeråbent med børn fra andre børnehaver. I uge 30 tog han benene på nakken og er ikke set siden. Futte er en del af ”familien” og bliver fotograferet på lige fod med børnene. Derfor har børnehaven været i stand til at aflevere et portrætfoto af Futte til avisen med en bøn om, at læserne vil holde øje med den sort-hvide kat. Hvis nogen har set ham, vil Gl. Dalhøj gerne have et ring på 98 21 11 09. Også selvom det måtte være sørgeligt nyt om, at Futte er blevet kørt over.