Hvem kan hjælpe?

Tiden under anden verdenskrig.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra 5. januar 1944 savner man ligeledes oplysninger om et flystyrt mellem Brøndum og Næsborg, hvor et Amerikansk fly blev skudt ned. Tyskerne kaldte det ”den to halede djævel” .

Det er en for Løgstør Lokalhistoriske Arkiv næsten overset periode. Man har på arkivet meget lidt materiale om Løgstør under Anden Verdenskrig. Det har nu vist sig at der blandt de mange foto er en del billeder af tysk militær personel der har ladet sig forevige til glæde for konen og kæresten hjemme i tyskland. Men spørgsmålet er hvor var de indkvarteret i og omkring Løgstør? Et af spørgsmålene er: Herren på billedet er i arkivet registreret som Oberleutnant Seemann, men var han Chef for den tyske forlægning i Løgstør? Arkivet hører meget gerne fra mennesker der har oplysninger fra denne tid eller ligger inde med materiale, effekter foto og lignende der vedrører perioden 1940 – 45. Fra 5. januar 1944 savner man ligeledes oplysninger om et flystyrt mellem Brøndum og Næsborg, hvor et Amerikansk fly blev skudt ned og piloten 2nd Lt. Robert J. Kenning dræbt. Flyet af typen P-38 Lightning var et 2-motores jagerfly med en vægt på næsten otte tons og en tophastighed lige under 700 km. i timen, frygtet af tyskerne, der kaldte det ”den to halede djævel” (se foto). Af de over 2000 flystyrt i Danmark under Anden Verdenskrig er flyet af denne type det eneste der er skudt ned over dansk område. For en del år siden lykkes det at komme i kontakt med den tidligere tyske pilot Oberleutnant Rudolf Szardenings der skød Kennings fly ned. Han sendte et foto hvor han er fotograferet sammen med besætningen med flyet i baggrunden. Fra arkivet er man derfor interesseret i oplysninger om, hvor flyet styrtede i forhold til den mindesten der er rejst på stedet, måske nogen har bevaret en stump fra flyet. Eventuelle oplysninger kan rettes til Ib Lødsen Løgstør lokalarkiv Tlf 21847774 eller ved personlig henvendelse på arkivet.