Hvem kan se små sjæles blå mærker

Alle er enige om, at der kunne spares både penge og børneliv ved at gribe langt tidligere ind over for forsømte børn, men politikerne og eksperterne leger flaskehalsen peger, når det skal afgøres, hvem der skal spotte de børn, der lever med

KØBENHAVN:Omsorgssvigt er ikke bare synlige blå mærker, men ofte usynlige sår på sjælen. Og de kan være svære at spotte. Flere eksperter er enige om, at et af problemerne er, at lærerne og især pædagogerne er for dårligt rustede til at gribe ind. En af dem er Bente Boserup, der er daglig leder af Børns Vilkårs rådgivning - herunder Børnetelefonen. Hun er ikke i tvivl om, at alt for mange misrøgtede, volds- og incestramte glider igennem daginstitutionerne, uden at nogen opdager deres sørgelige skæbne. - Når et barn er udsat for omsorgssvigt, så reagerer det måske ved at blive udadfarende, aggressivt, smider med ting og er en, de andre ikke gider lege med. I dag reagerer pædagogen eller læreren alt for ofte med skældud i stedet for at sige, at et barn, der opfører sig sådan, er i problemer, siger Bente Boserup. Den sure meldepligt I dag har pædagoger og lærere rent faktisk pligt til at melde mistanke om omsorgssvigt til kommunen. En tidligere undersøgelse fra Fyn har dog vist, at antallet af indberetninger fra lærere var langt højere end antallet af indberetninger fra pædagoger - en af forklaringerne var, at pædagogerne var meget tæt på familierne. Både eksperter og De Konservative, som netop nu lancerer et børnesocialt udspil, mener, at det skal indskærpes over for lærerne, men især pædagogerne, at de skal bruge meldepligten: - Det jeg hører igen og igen, det er, at pædagogerne næsten ikke orker det, fordi de ikke føler, det fører til noget, og så kan det være lige meget. Der skal ske en præcisering og en holdningsbearbejdning, så alle ved, hvem der gør hvad, og så man får en tilbagemelding, siger Vivi Kier, socialordfører (K). I pædagogernes forbund, BUPL, hører formand Henning Pedersen også medlemmerne klage over, at de ikke ved, om det batter at lave en underretning til kommunen, men han erkender også, at der er børn, der ikke får hjælp, fordi pædagogerne ofte ikke er rustede til håndtere situationen. - Det at foretage en underretning er en svær beslutning - man griber voldsomt ind i en familie, så man skal være helt sikker. Efteruddannelse på dette område er et glimrende initiativ, for jeg er med på, at pædagogerne kan blive bedre til at se de børn, der har det skidt, men når det er sagt, så ville det også være rart med for eksempel et kommunalt ekspertteam, pædagogerne kunne trække på, siger Henning Pedersen. Brug sundhedsplejersken Lektor Karin Kildedal, ekspert i udsatte børns vilkår fra Aalborg Universitet, mener, at der ligefrem er behov for en overbygning på pædagoguddannelsen, der netop gør pædagoger til eksperter på området. Men hun mener også, politikerne skal anerkende, at en grundlæggende indsats for udsatte børn koster penge: - Problemet er, at kommunerne må prioritere. De er så udsultede på grund af skattestop og nedskæringer, at alle normeringer er skåret ind til benet. I sådan en situation ser man desværre kun de udsatte børn, der ikke er til at undgå at se, siger hun. I Kommunernes Landsforening erkender formanden for Børne- og Kulturudvalget, Jørn Sørensen (R), at det halter med indsatsen over for de helt små børn, og han peger da også på økonomien som en afgørende faktor. I 2007 brugte kommunerne 13,1 mia. kroner på særlige tilbud til udsatte børn og unge. Hovedparten spenderes dog på dyre, private opholdstilbud til teenagere og ikke på tidlige forebyggende tilbud til småbørn. Han mener, at det er sundhedsplejersken, der skal i spil: - Jeg tror ikke, det nytter at uddanne pædagoger og lærere i det her. I stedet skal vi have sundhedsplejerskerne på banen. De ser barnet få dage efter fødslen, og de er hjemme i stuerne hos folk, og er de bedste til at få fornemmelsen af, om familien fungerer, siger han.