Trafikulykker

Hvem kørte mig ned?

Ung kvinde afslog hjælp og humpede på arbejde efter trafikulykke. Men siden har situationen ændret sig, og cyklisten håber, at bilisten kan genkende hende.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sarah Adsbøl Jørgensen brækkede foden, da hun stødte sammen med den højresvingende bil. Foto: Lars Pauli

17-årige Sarah Adsbøl Jørgensen humper rundt på krykker med en brækket fod, og det skal hun nogle uger endnu. Hun blev nemlig i sidste uge kørt ned af en bil, da hun cyklede på Hobrovej i Aalborg. Efter sammenstødet var hun skræmt og ville bare væk. Derfor tog hun ikke imod tilbuddet om et lift til skadestuen. Men foden viste sig at være brækket, og nu har Sarah på grund af forsikringsdækning igen brug for at få kontakt til bilisten. Men desværre har hun ikke navn og nummer på bilisten og køretøjet. Manden er cirka 50-60 år og kørte i en grå bil. Oplysningerne kan gives til Sarah Adsbøl Jørgensens far, Ronny Jørgensen, på telefon 22699693.