Hvem melder sig som kandidat?

Kommunalstyrets krise kan mange steder aflæses i de igangværende kandidatopstillinger forud for valgene i november. I Aalborg oplyste en glad formand for socialdemokraternes fællesledelse, Arne Staun Sørensen, at puslespillet ”næsten er gået op”, da partiets kandidatliste blev offentliggjort.

EMNER 1. marts 2009 05:00

At der ikke på S-listen er ”erhvervsfolk” på listen, ville han dog gerne beklage. Men, som han sagde, det er jo svært for privatansatte at få fri til at engagere sig til politisk arbejde. Derfor er listen overtegnet af offentligt ansatte og organisationsansatte. Og så understregede S-formanden i øvrigt, at det ikke har været et problem at finde kandidater ude i partiforeningerne (14 styks i kommunen). Det er jo da rart at kunne konstatere. I min egen partiforening gik det da også helt fikst. Om end ret snævert. Jeg deltog selv i opstillingsmødet – den årlige generalforsamling – der var eneste forum uden for den lokale partibestyrelse, hvor vi medlemmer blev involveret i processen. Men forinden havde det skam optaget vores bestyrelse en god del. For hvad pokker skulle de ellers foretage sig? Hører det måske ikke ind under ”det organisatoriske”? Kandidat-afsøgning er ikke noget man ulejliger medlemmerne med. Det ville jo forudsætte, at de var interesserede… ”Vi vide bedst”, kunne man – lidt halvfrækt? – måske mene var ledestjernen. Så de fandt ham, de ville have. Jeg havde godt nok aldrig hørt om ham før… Men på opstillingsmødet – generalforsamlingen – snuppede vi ham helt uden problemer. Næsten - for: Ups da! - førnævnte fællesformand Staun Sørensen måtte på mødet lige gøre opmærksom på: ”I skulle jo, efter den fordelingsnøgle, som I har fået fra kandidatudvalget, indstille to kandidater!”. Nå, for pokker... det havde vores bestyrelse faktisk ikke rigtigt sat sig ind i. I al travl aktivitet kan det jo glippe selv for de bedste. Gode råd var dyre. Vi kiggede os omkring... Nu havde bestyrelsen jo brugt tid og kræfter på hele det halløj med at finde den enlige kandidat (”Vi slog op i medlemskartoteket og fandt én, som vi mente kunne være interesseret”, lød bestyrelses-forklaringen på, at den mente, at opgaven var løst). - Hvem melder sig? Helt overrumplede sad vi dér, da det gik op for os, at den gode bestyrelse åbenbart ikke rigtigt havde sat sig ind i den opgave, de skulle have løst. Men – vi klarede det. Selvfølgelig. Én eller anden foreslog, at vores egen partiforeningsformand kunne være et udmærket byrådskandidat-emne. Ja men, det manglede da også bare andet. Så ham snuppede vi også. Hvorefter fællesformand Arne Staun Sørensen med tilfredshed kunne konstatere, at vi havde opfyldt den tildelte kvote. Og siden – ved offentliggørelse af S-listen – derfor kunne fortælle, ”at det ikke havde været et problem at finde kandidater ude i partiforeningerne”. I min blev det løst let og – OK, næsten da – elegant. Ja – men hvorfor siger jeg så indledningsvis, at kandidatopstillingerne kan aflæses som et udtryk for, at kommunalstyret er i krise? Det må jeg hellere vende tilbage til. Foreløbig kan vi så lige lade mit oplevelses-billede stå på skærmen. Til udfordrende tænksomhed… BENT ØBERG bor i Aalborg og er uddannet journalist med en fortid på 27 år i A-pressen (bl.a. Ny Tid i Aalborg i 1960'erne, chefredaktør på Bornholmeren i Rønne 1966-78) og medarbejder på Jyllands-Postens Aalborg-redaktion 1981-93. I dag konsulent og politisk kommentator.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...