Hvem sagde finanskrise..?

Optimismen intakt i Palm City Holding, der netop nu har besøg af Robin Hiseman, golfarkitekt fra Skotland

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Siggi Strandeng: - Salget af huse går lidt langsommere, men finanskrisen retter sig igen.

FREDERIKSHAVN:- Her kommer fairway til hul 1 til at ligge, lige til venstre for par 3-banen, siger Robin Hiseman og viser i hvilken retning, han mener. Vi står i vand til op over anklerne. Omgivet af siv, sump, mudder, smat, skruptudser, frøer og andre våddyr. Støvregnen falder blidt og selv om vi lukker øjnene og skruer op for drømmene, er det svært at forestille sig, at der her, lige her i sumpen, om blot to år ligger en 18-hullers golfbane i verdensklasse. Men det gør der! Optimisme intakt Siggi Strandeng, salgsdirektør i Palm City Holding, og den skotske golfdesigner Robin Hiseman ryster hverken på hænderne eller stemmen, når de fortæller om de ambitiøse planer. Sidst i 2010 er vi klar til at spille den første match på Colin Montgomerie Course i Palm City Family & Golf Resort, det nye feriecenter på Apholmen nord for Frederikshavn. Sådan! Mens stort set alle andre er optaget af global finanskrise, dagens konkurser og recession, tænker Siggi Strandeng og Robin Hiseman kreative tanker. Om hvilke træer, der skal blive stående, om hvor bunkeren skal ligge, hvor søerne skal placeres, hvor den eksisterende natur kan passes ind i den nye golfbane. Og så videre. - Selvfølgelig kan vi også mærke, at købelysten har aftaget. Salget af ferie- og golfhuse går ikke så hurtigt som tidligere, men det retter sig ud igen, siger Siggi Strandeng optimistisk. - Vi har solgt og har fået pengene for de første 240 enheder, det vil sige grunde og/eller huse. Husene skal stå klar, når hele Palm City efter planen åbner i 2011.