Hvilshøj

Hvem savner smykker?

Ø. BRØNDERSLEV: Hvem savner en del smykker? Spørgsmålet kommer fra Brønderslev Politi, der har fået indleveret en pose, der er fundet på en mark ved Hvilshøj Mark i Ø. Brønderslev. Det er en landmand, der har gjort fundet. Nogle af smykkerne er i æske. Der er et Bing & Grøndahl fingerbøl, hårspænder og meget mere. Desuden er der et gammelt lommeur, der fortsat går. Tingene er i en pose fra Søstrene Greene. - Vi vil gerne høre fra den rette ejer af smykkerne, fortæller politiassistent Gunnar Bjørn fra Brønderslev Politi.