Løgstør

Hvem skal betale?

Helle Thorning-Schmidt (3.4.) glemmer en væsentligt ting i sit indlæg om Socialdemokratiets skabelse af verdens bedste sociale system: at der ingen er til at betale det. Det kom så tydeligt til udtryk, da Thorning-Schmidts partifælle Pia Gjellerup i sin korte optræden som finansminister i den forrige regering ikke så andre udveje end at kalde de gamle for ældrebyrden for yderligere at beskære folkepensionen, som hendes kollega, Lykketoft, i sin tid barberede ned til hoserne med sin dødepakke. Det er de gamle, der én gang har finansieret velfærden, da de var unge, der skal holde for igen i Thorning-Schmidts kommende hypotetiske velfærdsparadis. Inga Simonsen Fischershave 1, Løgstør