Hvem skal betale?

Hvem skal nu betale? Man forventer at spare 18 milliarder på efterløn, men regnestykket passer jo ikke. Besparelsen bliver kun på ca. 10 milliarder, hvem skal så betale de resterende 8 milliarder?

Hvor kommer det tal fra? Skat af efterløn er ca. 40 pct., og manglende købekraft giver de resterende ved manglende moms. Og hvad så med de personer der ikke kan få efterløn, hvad skal de leve af? Og hvem skal betale dette? Eller skal de overhovedet have noget at leve af? Der bliver jo ikke flere arbejdspladser ved at forringe efterlønnen. Hvor mange arbejdspladser pladser gav det at nedsætte dagpengeperioden? Var det ikke lige et stort nu? Det eneste, der sker ved at nedsætte efterlønnen, er, at arbejdsgiverne får flere arbejdere at vælge imellem og kan tillade sig at betale lavere lønninger og dårligere arbejdsmiljø. Og de har ingen skrupler ligesom Lene Espersen med hendes ulovlige håndværkere. Men det kendte hun selvfølgelig ikke noget til. Den har vi hørt før. Hvad er skrupler? Husk: En stemme på De Radikale er en stemme på Venstre. Hvordan kan en person stemme sammen med regeringen og samtidig ønske en ny regering? Fatter det ikke. Der er altså noget, der ikke stemmer. De Radikale har altid sagt, at DF er et parti, de ikke vil arbejde sammen med. Men sidder de næsten og krammer hinanden. Er det ikke "sødt"? Så husk til valget at stemme på SF eller S, hvis du ønsker en ny regering, der kan sikre Danmark i fremtiden. Vi skal ikke have et land, der bliver styret af partier, der ødelægger Danmark, og det har vores nuværende regering forsøgt i godt 10 år. Nu må det altså stoppe. Vi vil have et Danmark for alle og ikke kun for de velbjærgede. Tænker på skattelettelserne, som var finansierede, men ikke er det alligevel. Denne fejl ønsker regeringen, DF og De Radikale nu skal betales af efterlønnere og pensionister. Er det ikke flot? Så når der nu skal være valg så husk at stemme på S, SF eller enhedslisten. Så vi kan en regering der kan styre landet. Og skabe tryghed i Danmark.