EMNER

Hvem skal vi flage for?

I disse år lader unge danskere sig friste og hverve som frivillige soldater i en krig, som er anderledes,

5. SEPTEMBER: I disse år lader unge danskere sig friste og hverve som frivillige soldater i en krig, som er anderledes, end vi tidligere i historien har kendt til. Ikke af nationale, men af rent politiske årsager, sendes dansk militær til fremmedland for at føre krig med risiko for, at menneskeliv sættes til mod en fjende, man dårligt nok ved, hvem er. Det er ikke nemt at definere, på hvis vegne de kæmper, og for hvem de sætter til. Men der er tale om krigsførelse, som de involverede selv har meldt sig til og er blevet ansat til at udføre deres krigshåndværk, de er uddannet til som til et andet lønarbejde. Når der tænkes på at holde mindegudstjenester og rejse et mindesmærke, og når datoen den 5. september er fastsat som flagdag for at hædre danske soldater, der er faldet i fremmedland, kan man stille det spørgsmål, om der ikke i mindst lige så høj grad bør ske en markering for mange andre grupper af danske borgere, som gennem udøvelse af deres risikofyldte arbejde sætter livet til for andre. Mange fabriksarbejdere mister livet på deres arbejdsplads, måske fordi sikkerhedsforanstaltningerne ikke er tilstrækkelige. Rigtig mange bliver dræbt i trafikken, måske selvforskyldt, men ofte fordi medtrafikanter kører uforsvarligt. Mange Falck-reddere, ambulancefolk og læger mister livet, mens de er i færd med at redde andres liv. Ansatte inden for brandvæsen og politi sætter dagligt i deres arbejde livet på spil for at hjælpe mennesker i nød og for at gribe ind, når ansvarsløse gadedrenge begår hærværk og det, der er værre. Sådan er der så mange danske borgere, som bestrider et risikofyldt og nødvendigt samfundsarbejde og ofte sætter livet på spil ved at bestride det. Deres arbejde er påkrævet i en grad, så vort samfund ikke kan fungere uden deres indsats. Hver for sig kan disse grupper af danskere, der gennem deres virke sætter livet til, fortjene både en tilbagevendende offentlig mindegudstjeneste, et mindesmærke og en flagdag i mindst lige så høj grad som de militærfolk, som har sat livet til i en politisk besluttet krigstjeneste i fremmedland, en tjeneste, de af forskellige grunde helt frivilligt har meldt sig til.