Hvem står bag afgifter?

Først lige en forklaring på, hvorfor jeg skriver om afgifter.

Jeg har siden 1996 være godkendt til (af Skat) for virksomheder, sammen med virksomhedens revisor at godkende aftaler med den danske stat for at reducere energiforbrug. Derfor kender jeg afgiftssystemet rimeligt godt. Både afgifter til erhverv, opdelt i tung og let og til opvarmning også for private. Nu har en dame fra Valby så været fremme og sige, at hendes opvarmning er steget med 2000 kr. fra 2012. Jeg har så spurgt Dansk Shell igennem deres salgsorganisation DCC, om afgifter er steget fra 1.1. 2012. Men de siger, at der kun er kommet en afgift på 57,50 kr. pr. 1000 liters fyringsolie. Det er i hvert fald ikke den nye regering, der har indført den, så det må være VKO i forbindelse med rigmandsskattereformen i 2009, som Lars Løkke stod i spidsen for. DCC kendte ikke til, hvor meget afgiften ville stige pr 1.7., hvor NOx-afgiften skulle træde i kraft. Da afgiften ialt er på 0,6 milliard pr år., kan det højst blive ca. 100 kr. pr. dansker i gennemsnit. Men jeg tror, at den mere ville ramme dem, der fyrer med affald hårdest. Derfor stiger den ikke så meget for almindelige mennesker. Men hvem har så plantet en sådan historie? Ja, Kristian Jensen (V) udtaler sig, så det må være nærliggende at tro, at det er Venstre, der har fået en person fra Valby til at være deres håndlanger. Man kan næsten ikke længere have fantasi til at forestille sig, hvor langt Venstre vil gå med hensyn til magtmisbrug.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.