Hvem terroriserer hvem?

Lars Nielsen opfordrer mig (9.8.) til at uddybe, hvad der er galt med, at den hjemlige jødisk-kristne fundamentalisme fik Fogh til at gøre i nælderne i anledning af Muhammed-sagen.

Jamen, al fundamentalisme er farlig, fordi den dæmoniserer og påberåber sig Vorherre i stedet for at forholde sig nøgternt til virkeligheden. Hvad den jødisk-kristne fundamentalisme specifikt angår, illustreres dens mangelfulde indsigt af den kristne fundamentalist George W.Bush og hans katastrofale politik. Ved enøjet at dæmonisere alle dem, der ikke underdanigt siger ja og amen til alt det, der åbenbares i Washingtons hellige haller, har Bush drevet det så vidt som til at styrke Iran. Det mener i hvert fald både den fhv. tyske udenrigsminister Joschka Fischer (Die Zeit, 20.7.) og den danske militærhistoriker Michael H.Clemmesen (Weekendavisen 4.8.). Den første hæfter sig ved, at Bush har begået den fejl at svække/nedkæmpe Irans to største fjender - taleban i Afghanistan og Saddam i Irak - den anden skriver, at ”Bush har udmanøvreret sig selv og den vestlige verden med Irak-krigen”. Hvad kan man lære af det? At sataniserende tændergnidsel næppe gavner tankevirksomheden, den svækker blot den sataniserendes tandsæt. Angående hr. Lars Nielsens indlæg 10.8.: Historien om Israel-Palæstina rækker faktisk tilbage til Første Verdenskrig, hvor England via Balfour-deklarationen lovede zionismen et nationalhjem i Palæstina. Ved denne deklaration snigløb England araberne, der af samme England havde fået lovet Palæstina og andre tidligere osmanniske områder, såfremt de ville hjælpe de allierede (Frankrig,England og senere USA) i kampen mod Osmanneriget. Araberne kæmpede bravt, men blev som tak eftertrykkeligt svigtet via implementeringen af de hemmelige Sykes-Picot aftaler. Det er sandt, at staten Israel blev oprettet den 15.maj 1948 på grundlag af en FN-resolution dateret 29.november 1947. Men resolutionen blev vedtaget uden at det palæstinensiske folk blev hørt. At palæstinenserne blev fordrevet er et faktum, som den store jødiske filosof Martin Buber ikke var i tvivl om. Han skrev: ”Israel skal indrømme, at det er ansvarligt for flygtningeproblemet”. (Birgitte Rahbek, En stat for enhver pris, 2000,s.123). Massakrerne og voldtægterne, begået af Irgun-brigaderne under ledelse af Menachen Begin, er også et faktum. Læs venligst om dem i Birgitte Rahbeks bog eller i Göran Rosenberg, ”Det tabte land”. Albert Einstein skal i øvrigt have udtalt, at Begin tilhørte et parti, der med hensyn til metoder, organisation, politisk ideologi og social rekruttering var i slægt med nazisme og fascisme (Kilde: David Hirst, ”The Gun and the Olive Branch”, 2003, s.473). Einsteins ord om Begin udtrykker hovedproblemet ved staten Israel - en stat, der er opstået ved hjælp af rævekager plus terror tilsat kynisk holocaust-PR til brug for godtroende europæere og amerikanere. At araberne og palæstinenserne også har gjort sig skyldige i mange forbrydelser, idiotier og hårrejsende retorik à la ”Israel har ikke ret til at eksistere”, vil jeg ikke afvise. Men når israelerne i dag nægter at forhandle med Hamas og Hizbollah under det påskud, at de skulle være terrorister, er det til at flække af grin over - især i betragtning af, at fremtrædende zionister såsom Ariel Sharon (jvf. Sabra og Shatila), Begin (jvf. Deir Yassin), Ben Gurion (jvf. Kafr Qassem), m.fl.er/var notoriske krigsforbrydere. Hr. Nielsen har ret i, at både Hamas og Hizbollah er islamistiske partier. Men det, der gør de to partier virkelig interessante, er, at de - hvad uforsonlighed angår - er det nøjagtige spejlbillede af deres israelske modstandere. I disciplinen fundamentalisme kan Hamas og Hizbollah næppe slå mange israelske ledere. I 1978 udtalte Menachem Begin: ”Jeg, Menachem Begin, forvalter af firetusinde års jødisk historie, kan ikke være den der opgiver det historiske(sic!) krav på de bibelske områder.” (Birgitte Rahbek, cit., s.186). Jeg er gerne leveringsdygtig med flere eksempler. Til sidst: Jeg har ikke sammenlignet Hamas og Hizbollah med det vietnamesiske kommunistparti. Jeg har sammenlignet dem med den vietnamesiske guerilla. Et parti og et folk er to forskellige størrelser. PS. Hvor ville det være rart, hvis hr. Nielsen ville oplyse, hvilke kilder, han bygger sine indlæg på. Jeg gætter på, at det drejer sig om zionistiske hjemmesider. Har jeg ret? [ Pietro Cini, Elmesvinget 13a, Bælum. E-mail: postmaster@pietrocini.dk