EMNER

Hvem tør bryde ring?

Hvad er mest bestemmende for det danske samfunds udvikling? Er det inertiens lov - eller er det politikerne, der formår at skabe trenden?

Efter en valgkamp, hvor politikerne meget klart har signaleret, at de har den fulde magt over udviklingen og dens tempo i vort lille land, kan det være fornuftigt stille og roligt at sætte sig ned og fundere over, hvad der egentlig er op og ned i hele samfundsdebatten. Hvor meget er egentlig bestemt af en overordnet økonomi og beslutninger truffet på et langt væk herfra grundlag? Det tætte samarbejde, som vi internationalt har med omverdenen via diverse traktater og handelsforordninger, har givetvis på forhånd sat sig på en stor del af udviklingen. Fokus på det nyvalgte folketing bliver med det foran nævnte i erindring bestemt ikke mindre. Det er essentielt, om vore folketingsmedlemmer vil være i stand til at forsøge på at gennemskue denne problematik, hvor mange udviklingstendenser for længst er sat i gang og egentlig i dag kører i eget løb. Det er åbenlyst, at der er sket et skred i den sammensætning, som Folketinget nu på godt og ondt udviser. Det er unge akademikere, der med ballast i mange teoretisk tænkte situationsforløb nu sætter sig på mange af de tunge poster. Det er sket på bekostning af trænede og erfarne erhvervsfolk, der ofte har følt på egen krop, hvad det betyder at træffe langtrækkende beslutninger. C'est la vie. Demokratiet fungerer, og det skal man ikke beklage. Men hvordan matcher effektivitetsplaner og rationaliseringsforslag de udviklingsforløb, som mange borgere egentlig fortsat så småt tror på? Det vil på ingen måde være forkert at melde ud om, at det centralistiske spøgelse fortsat lever i bedste velgående. Det kan eksempliciferes ved følgende: I Hjørring skabte fremsynede byplanlæggere i et samarbejde med arkitektfirmaet Kjeld Bjerg og kunstneren Bjørn Nørgaard P.Nørkjærs Plads, der fortsat på formidabel vis kan tage pusten fra en, når man pludselig befinder sig stående midt i et kunstværk af høj international klasse. Men butikkerne, der var placeret midt i dette unikke værk, er stort se væk nu, fordi ejerne kunne konstatere, at en nyere byplan baseret på vel nok nyudtænkte handelsmønstre og moderigtige designs var resulteret i et stort Metropol. Men dermed slutter rheinlænderpolkaen ikke, for nu kæmpes der indædt om at få et Bilka til byen. Jo, for ellers er det nabobyen, der får den megastore butik. Og rimeligvis må man sige, at hvis disse bestræbelser falder i hak, vil den samlede omsætning i byen måske nok stige, men den store butiks-støvsuger vil igen blive tændt med de resultater, det indebærer. Hov, hvor blev det smukke Cityområde for resten af? Vi kan ikke standse udviklingen, siger nogle byrådsmedlemmer. De berømte ringe i vandet vil snart kunne brede sig til f.eks. Hirtshals med en havn, der skaber 2723 job i Hjørring Kommune. Der ligger måske et par kraftige øretæver og venter. Et Bilka i Hjørring vil kunne magnetisere den norske turiststrøm, hvor bl.a. butikkerne i Hirtshals vil komme til at betale. En Bilka-bus ved færgeterminalen vil flytte ret så meget omsætning. Et nyt rådhus i Hjørring vil ligeledes kunne dræne Hirtshals for omsætning og arbejdspladser. Er man opmærksom på, at vi nu lever i den digitale tidsalder, hvor afstande ligesom er blevet til noget andet? Det bør være med i overvejelserne. Denne gang skal jeg høfligst undlade at omtale landsbyernes ve og vel. Men det vil nok ikke være så svært at følge op på denne reaktionsrækkefølge. Er det alt sammen udefra vedtagne beslutninger og tiltag, der bestemmer mange af de tiltag, der skal gøres herhjemme. Er vi bundet op af f.eks. de stærke koncerner, der egentlig træffer de store beslutninger - også for politikerne. Fra det nære tilbage til Christiansborg. Vi må håbe på, at der sker nytænkning, der kan bryde nogle af de magiske cirkler, vi er blevet hvirvlet ind i. Hvem træffer beslutningerne - og hvem tør bryde ringen? Vil det stadigvæk være den inerti, der henvises til?