Hvem vil rejse ud i den store verden?

Brønderslev 9. september 2004 06:00

BRØNDERSLEV: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Ecuador, Indien, Japan, New Zealand, Mexico, Peru, Sydafrika, Taiwan, Thailand, USA. Der er mulighed for at få en oplevelse som udvekslingsstudent i et af disse lande eller et andet sted i verden via Brønderslev Rotary Klub. Brønderslev-klubben plejer at sende en ung dreng eller pige ud, og det sker også nu. - Men allerede 1. oktober er ansøgningsfrist, bemærker counsellor i Brønderslev Rotary Klub, sognepræst Jens Fjendbo Jensen, der er vejleder og koordinator for ungdoms-udvekslingen. For tiden er Patrick Petersen i Canada. - Man skal være 16-17 år, fortæller Jens Fjendbo Jensen. Ansøgerne skal have afsluttet folkskolens afgangsprøve, og ofte tager man et års orlov fra gymansiet eller handelsskolen. Man skal selv betale rejsen, men får til gengæld opholdet og lommepenge. Et udvekslingsophold varer et år, og der er undervisning på high school eller tilsvarende. Man kommer til at bo hos tre eller fire værtsfamilier, som normalt bor tæt på skolen. - Det er en enstående lejlighed til at møde nye mennesker og få en masse nye venner fra mange forskellige lande. På landsplan udvælges der hvert år 150-200 unge danskere for at deltagere på et udvekslingsophold. På verdensplan er der 9000 unge. - Kommer der flere ansøgninger, skal de selvfølgelig vurderes, bemærker Jens Fjendbo Jensen, der fortæller, at et ansøgningsskema kan hentes på www.rotary-yep.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...