Hvem vil være med?

Snart begynder adventstid, hvor vi venter på Jesu komme, eller er det mere julegaverne, vi venter på?

Kristendom 17. november 2011 05:00

Mens vi venter, fletter vi julehjerter, køber gaver og sul - måske endda på kredit, mens andre føler sig indfanget i et juletraume. Og når så dagen oprinder, så mødes de fleste af os i kirken, selvom det måske kun sker denne ene gang om året. Men er det folkekirkens fremtid, at blive brugt til højtider? Mens vi venter, vil jeg tage jer ved hånden og en tur rundt om folkekirkens fremtid. For det er et faktum, at der i efteråret 2012 atter skal være menighedsrådsvalg. Nogle tror, at der pr. automatik nok skal blive valgt nogen til menighedsrådet, der vil drive folkekirken fremover. Det er vel ikke vores problem, vi skal bare have vores børn døbt og konfirmeret - og nåh ja, så skal vi naturligvis giftes i kirken, er det sådan, den almindelige dansker tænker? En tese kunne være, at ud af folkekirkens medlemsprocent på godt og vel 80 pct., bliver det ingen sag at finde egnede rådsmedlemmer, der både har tid og evne til opgaverne, til at forhandle løn med de ansatte, til at løse de konflikter, der også opstår, når engagerede mennesker mødes og til at styre økonomien, aktiviteter og være personalechefer. Alt sammen som fritidsarbejde. Ups, det var nok ikke en god salgstale, som får mange læsere til at tænke, Yes - det er lige noget for mig! Men det er en reel beskrivelse af min virkelighed som medlem af et menighedsråd. Jeg tror ikke, at det bliver nemt at finde kandidater. Jeg forventer, at der rundt omkring i landets sogne vil stå ledige pladser, og hvad gør vi så? Lukker og slukker? De fleste danskere vil jo gerne bibeholde folkekirken, og nogle af os vil bestemt ikke undvære den. Så der skal handles nu! Siden den morgen, hvor sognene faldt ned over den danske muld, har verden forandret sig. Det er der sagt og skrevet uendeligt meget klogt om. Men tiden mere end skriger på, at ord gøres til handling. Sognestrukturen skal moderniseres og måske kan det være en vej til at få det kirkelige demokrati til at svinge på igen. Et spørgsmål kan derfor lyde: hvor mange sognebørn er ideelt for et sogn? En ændring kunne være at se på opdelinger af landets sogne, så det ikke kun er kirkebygningerne, men i lige så høj grad demografien, der trækker sognestregerne. Man skal opleve fællesskab og det skal være sjovt at gå i kirke - det er det ikke, hvis man sidder fem på kirkebænken i hver sin kirke. Præsterne skal også være der, hvor befolkningen bor. Måske skal det overvejes, om man skal vælges for fire år til menighedsrådets? Eller om der skal administrative forenklinger til i opgavebeskrivelsen? Jeg har ikke nødvendigvis løsningen, men jeg har visionen om, at folk, der normalt aldrig ville nærme sig et menighedsråd, pludselig tog en tørn. Det være sig et par konfirmandforældre, der synes, at præsterne faktisk gør en vigtig indsats med at oplyse børnene eller en far, hvis søn synger med i børnekoret, siger ja til at sidde i menighedsrådet, fordi kirken efter hans mening tager ansvar for at bære vores stolte salmetradition videre. Eller en kirkegænger mellem 40 og 50 år, der af den ene eller anden grund pludselig har fået smag for højmessens mange kvaliteter, også synes, at andre skal komme forbi og derfor gerne vil bidrage og udbrede kirkepolitikken. Tænk sig, hvis det blev nemmere at rekruttere blandt almindelige folkekirkemedlemmer, så aldersspredningen blev bredere, og vi måske kan blive mere end gennemsnitlig et menighedsrådsmedlem under 40 år. I landets sogne og på tværs af hustagene - også medierne - skal vi derfor diskutere, hvordan folkekirkens fremtid og demokrati kan forme sig Så det er nu, vi skal blande os i processen, så den ikke bare overlades til kirketeknokrater og de sædvanlige kirkeaktører i en lukket kommission nedsat af folketinget. Hvis du bruger folkekirken eller gerne ville bruge den, ja så er der også brug for din stemme, din holdning. Min opfordring er derfor, at alle brugere af folkekirken og ikke mindst alle engagerede i kirken, skal ud af busken og frem med holdninger og ideer. Jeg er startet her, men jeg kan ikke gøre det alene. Hvem vil være med? Denne "kant" er skrevet i konstruktiv dialog med sognepræst Henriette Pedersen. Inge Kjær Andersen, født i 1977 og arbejder i den offentlige sektor. Medlem af Socialdemokraternes hovedbestyrelse. Formand for Kirkepolitiske Netværk. Formand for Hans Egedes Kirkes Menighedsråd og medlem af bestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker. Med i tænketanken Frit Forum for Folkekirkens Fremtid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...