Hvem vil vende skuden?

Jeg er netop fyldt 64 år.

Jeg har igennem næsten alle årene haft den opfattelse, at livet er en gave, men det er næsten også den eneste gave, du får. Hertil skal naturligvis også regnes de liv, som ad naturlig vej skænkes dig in a lifetime, som for mig drejer sig om en kone, to døtre og fem børnebørn, og hvad dermed følger. Materielt set har jeg aldrig haft særligt meget at rutte med, men når vi har skønnet det nødvendigt, har vi støttet dem, der ud over livets gave også har fået lidt på kistebunden, hvad enten de så er født med en guldske i munden eller har suget næring på anden vis ved at tage et lån og ved gud betalt dyrt for det. Jeg har altid følt, at når jeg levede efter reglerne, måtte jeg også have ret til at sige nøjagtigt, hvad jeg mente om tingene. Det har livet vist mig, at man også roligt kan gøre, hvis man er parat til at tage konsekvenserne. Ting fungerer i hierarkier, så når man har en anden mening end hierarkiet, får man nogen på hovedet. Det har jeg også fået i rigelig grad, men det får mig ikke til at bøje nakken, for jeg kan se enhver i øjnene og sige, at min samvittighed er ren. Jeg er altid gået efter bolden og aldrig efter manden. Hierarkier opbygges ved, at ledertyper finder nogle svage egoer, som ledertypen knytter til sig ved simpel manipulation. Systemet findes på alle niveauer og i alle styreformer, om de er demokratiske eller diktatoriske. Det er den måde, verden styres på. På det menneskelige plan betyder det, at er du ligeglad, støtter du manipulation og hierarkidannelser. Når vi taler om økonomi, er det på akkurat samme måde, uanset om du er kapitalist eller socialist i yderste potens. Det er med hierarki og manipulation, man skaber styrken til at blive den stærkeste. De rigeste bruger deres rigdom til at skaffe sig mere rigdom. Jeg har aldrig kunnet forstå, at en bank stræber efter en bestemt vækststigning, uanset om banken har mange penge eller færre penge. Det er trods alt lettere at få 20 % vækst på 100 millioner end på 100 milliarder. Det er, som om bedømmelsen af de to størrelser banker siger, at når de begge har haft en vækst på 20 %, så er de ligeværdige, på trods af at væksten på 20 % af 100 millioner kun er 20 millioner, og væksten på 20 % af 100 milliarder er 20 milliarder. Alligevel fortsætter de begge deres stræberige succeser med samme målsætning for at øge formuen. Spørgsmålet er, om man ikke netop skævvrider hele verdens økonomi med denne stræben, for meget enkelt set sker der jo det, at mere og mere af den samlede globale økonomi kommer til at ligge som uvirksomme garantier i nogle få store banker, hvorfor det bliver sværere og sværere for mindre virksomheder overhovedet at få finansieret deres aktiviteter. Jeg mener, at dette økonomiske problem er af langt større betydning end f.eks. spørgsmålet om klimaændringer eller ikke, for jeg tror på, at uanset hvilke klimaændringer kloden bliver udsat for, skal vi nok finde løsninger på det. Kloden har trods alt udviklet sig gennem adskillige millioner år, og vi har vel aldrig i den vestlige verden haft det bedre end nu. Problemet er, om vi kan vedblive at skaffe økonomi til at klare de ændringer i klimaet, som sker og vil ske, uanset hvad vi gør, hvis vi bliver ved med at tillade, at bankerne henlægger større og større summer i inaktive garantier. Allerede nu sparer det offentlige her i vores lille vidunderlige Danmark på sociale ydelser og velfærd til vore gamle og syge, samtidig med at man giver halve almindelige årslønninger i skattebesparelser til en lille del af den danske befolkning, nemlig de rigeste. Hvis man skulle have fulgt mit menneskelige kodeks, var det bedre, at man havde givet skattelettelserne i noget mindre portioner til de lavestlønnede, som udgør - ifølge vor geniale skatteminister - langt den største gruppe af samfundsborgere, i stedet for kun til nogle forholdsvis få og højt lønnede - stadig ifølge den geniale skatteminister - der alligevel ikke ved, hvor de skal gøre af pengene ud over at bruge dem til mere luksus, for et sekspundsrugbrød koster jo stadig det samme, uanset om du er fattig eller rig, og hvem kan spise mere brød, end vi alligevel gør på nuværende tidspunkt. Summa summarum er, at det er hierarkiets top, som manipulerer med mange svage sjæle, når bare der efterlades en eller anden plausibel forklaring på, hvorfor man gjorde dette og hint. Så stemmer man såmænd på dem igen næste gang. Det må være tanken om, at vi trods alt har det lidt bedre end under en gammeldags diktator - for han havde jo beholdt det hele - der gør, at vi ikke skifter hele bundtet ud og ændrer systemet, så ingen lider nød hverken i skønne Danmark eller i Afrika og diverse slyngelstater. Vi trænger godt og grundigt til, at der kommer nogle friske øjne til at vurdere alverdens problemer, for det er de grundlæggende værdier, der skal ændres og såmænd ikke CO2-udslippet.