Hvepsene blev klasket

Hobro er troværdigt tophold i 1. division. Forsvarsstyrmanden Mads Justesen blev atter matchvinder

Mads Justesen viste igen målfarligheden for Hobro. Foto: Mads Justesen.

Mads Justesen viste igen målfarligheden for Hobro. Foto: Mads Justesen.

HOBRO: Forsvaret har været stjernen hos Hobro i denne sæson, og forsvaret gjorde det igen mod Brønshøj, der ellers kom til Mariager Fjord med seks scorede mål i bagagen i de seneste to kampe. Hvepsene kunne dog ikke stikke Hobro, og slet ikke Mads Justesen, der gjorde det igen og blev matchvinder, da han stod bag opgørets enlige træffer.
Mads Justesen var Hobros topscorer i sidste sæson og den status, er han i færd med at gentage i denne. I hvert fald er han den eneste pålidelige målscorer i en Hobro-offensiv, der blot har fundet nettet seks gange i sæsonens første otte kampe. Hobro overnatter med sejren på tredjepladsen i 1. division - foran oprykningsaspiranter som FC Vestsjælland, Vejle Boldklub Kolding, Viborg og HB Køge. Tænk, hvis angrebet også begynder at fungere!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.