Nordjylland

Hver 10. senior-spiller er faldet fra

NORDJYLLAND:Antallet af senior-spillere siver langsomt ud af klubberne, og Nordjysk Volleyball Kreds nærmer sig en smertegrænse, der hedder 1.000 seniorer. Næsten hver 10. voksne nordjyske volleyballspiller er - ifølge DR Nordjylland - stoppet alene i det seneste år. Louise Kjærsgaard, klubkonsulent i den nordjyske kreds, afviser, at de nordjyske klubber har gjort noget forkert, og det bekræftes af Dansk Volleyball Forbunds udviklingskonsulent Claus Bøllingtoft. Det store frafald af spillere betyder færre hold i turneringerne - og selv divisionshold opgiver at gennemføre sæsonen. Og det er et problem, når de mange unge spillere bliver voksne. - Vi har oplevet et boom af ungdomsspillere, og de har ikke nogen at rykke op til, når de engang bliver seniorer, sukker Louise Kærsgaard. jeri