EMNER

Hver anden mand har sjofle tanker om vennens kæreste

Mænd har fantasier om vennernes kærester

HELE LANDET: Kig ud i togvognen, bussen eller det åbne kontorlandskab, hvor du lige nu sidder med dagens avis. Halvdelen af de mænd, du kan se, har - rent statistisk - haft seksuelle tanker om en nær vens kæreste eller kone.

Det viser tal fra en YouGov-undersøgelse foretaget for metroxpress.

Helt nøjagtig er der tale om, at 53 procent af de adspurgte mænd har haft seksuelle fantasier om en nær vens partner. Hos kvinderne er det ”kun” hver femte - 19 procent.

- Det kommer på ingen måde bag på mig. Min opfattelse er, at det er lettere for mænd at få kontakt til deres underliv, hvilket vil afspejles i svarene, siger sexolog Maj Wismann til metroxpress.

Ifølge Christian Graugaard, som er professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, er undersøgelsen et udtryk for kulturelle forskelle mellem mænd og kvinder:

- Tallene er sandsynligvis først og fremmest et udtryk for en karakteristisk kulturel forskel på, hvor acceptabelt det opfattes, at kvinder og mænd har deres seksuelle antenner ude, siger Christian Graugaard til metroxpress.

Han tror dog ikke på, at der ligger en dybere biologisk forklaring bag tallene:

- Jeg tvivler stærkt på, at tallene på nogen måde afspejler en iboende eller for den sags skyld biologisk forskel i de to køns erotiske nysgerrighed, understreger professoren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst