Danmark

Hver femte bar i hovedstaden blæser på rygeloven

Værtshuse slipper i første omgang med en advarsel, uden der herefter bliver holdt særligt øje med stedet.

Hver femte bar i hovedstaden blæser på rygeloven

44 besøg og 10 brud på rygeloven siden den 1. januar. Sådan ser Arbejdstilsynets tal ud for Københavns Kommune, når man udelukkende tæller caféer, værtshuse og diskoteker.

Det er et brud på rygeloven på mere end hvert femte sted. Og det er ikke, fordi Arbejdstilsynet kun rykker ud til steder, hvor der bliver klaget over røg.

- Vi har en række virksomheder i branchen, vi skal besøge i år, men vi tager også ud til nogle steder på baggrund af klager, siger Anne Therese Schultz-Petersen fra Arbejdstilsynet til metroxpress.

Når Arbejdstilsynet giver et påbud over brud på arbejdsmiljøloven, skal det givne sted kontrolleres igen senest halvandet år efter. Det gælder bare ikke rygeloven.

Dermed kan et værtshus få et påbud - som i øvrigt er gratis første gang - uden at der bliver holdt særligt øje med stedet herefter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst