Hver sjette dansker berørt af ledighed

{ KØBENHAVN: 424.486. Så mange danskere var berørt af ledighed i 2007. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Også i gunstige tider som nu, hvor arbejdsløsheden er lav, rammes hver sjette dansker i arbejdsstyrken af ledighed. Faldet i antallet af danskere, der rammes af ledighed er kun dalet med 0,8 procent det seneste år, og må altså siges at være temmelig stabilt, påpeger direktør Jesper Bøge fra a-kassen ASE - Det understreger, at uanset hvor langt ned i ledighed vi kommer, så er der et stabilt antal af personer, der er ledige i kortere perioder, og dermed afhængige af en eller anden form for offentlig ydelse, siger direktør Jesper Bøge fra a-kassen ASE. /ritzau/