Hver tredje er udefra
Over 6500 er optaget på nordjyske studier - det er ny rekord

Det er langt fra kun nordjyder, der tager plads på de nordjyske uddannelsesinstitutioner til september. Arkivfoto: Claus Søndberg. Pressefotograf Claus Søndberg
NORDJYLLAND:Mere end 6500 nye studerende tager til september fat på en videregående uddannelse i Nordjylland.
Aalborg Universitet optager i år 3679 nye studerende i Aalborg. Det er det højeste tal nogen sinde. På University College Nordjylland kan man byde velkommen til 2617 nye studerende - og også det er ny rekord.
Hver tredje af de nye studerende kommer ikke fra Nordjylland, men har adresse et andet sted i Danmark eller i udlandet.
17 pct. af de nye studerende bor i dag i Region Midtjylland, mens seks pct. af dem kommer fra Sjælland. Fem pct. bor i Region Syddanmark.
Ni pct. af de nye nordjyske studerende kommer fra udlandet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.