Slagterier

Hver tredje gris sygdomsmærket

Antallet af dyrlægebemærkninger på slagteriet er tredoblet - uenighed om forklaringen

NORDJYLLAND:Danske slagtesvin synes at få det værre og værre. I slagteriernes veterinærkontrol er bemærkninger til mere end hver tredje svin på slagtekæden, og udviklingen er gået uafbrudt den gale vej i et kvart århundrede. I 1979 var der bemærkninger til 13 pct. af grisene. - Det afspejler den måde, man holder grisene på, mener formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Per Thorup, Ørnhøj. Formanden for Landsudvalget for Svin, Linhart Nielsen, Løgstør, er helt uenig. Den hyppigste bemærkning drejer sig om brysthindear, som er spor efter lungesygdomme. - Der er ikke tale om en reel stigning. Der er utroligt stor forskel i den måde, brysthindearrene registreres på på det enkelte slagtested. Langt den største stigning må forklares med skærpelse af registreringen, mener Linhart Nielsen. - Jo tættere, man holder grisene, jo større bliver problemet med luftvejsygdomme. Det er i ventilation, belægningsgrad og fodring, man skal finde årsagerne og nøglen til en løsning, siger dyrlægernes formand. - Helt generelt er der en sammenhæng mellem de fysiske rammer og grisenes modstandskraft. Jo dårligere rammer, jo større sygelighed. Samtidig vokser grisene hurtigere, Landmændene avler efter dyr med større tilvækst, men det betyder, at der kommer flere på slagteriet med friske ar, forklarer Per Thorup. Dén del af forklaringen er Linhart Nielsen enig i. - Men det er ikke udtryk for, at grisene har fået det dårligere i de danske stalde. De har fået det bedre. Der er kommet langt bedre styr på ventilation end før, men samtidig er der kommet nye virussygdomme som PRRS og senest PMWS, som sætter sig spor på det slagtede dyr, siger han. Slagteridyrlægen giver en "bemærkning", hvis den slagtede gris har tegn på overstået sygdom eller skader, og noget skal evt. skæres fra, men det betyder ikke, at kødet i øvrigt ikke kan spises. Et stort set uændret antal dyr - under 1 pct. - bliver helt kasseret på slagteriet. Kritikeren Dyrlæge Tage Anker Sørensen, Thisted, der er en stærk kritiker af det moderne landbrugs produktionsmetoder, mener, at kurven over bemærkninger klart modsiger landbrugets erklæringer om fremskridt i dyrevelfærd. - I Danmark slagtes over 22 mio. svin om året. Der er nu bemærkninger på otte millioner. Dén kurve skal knækkes, og metoden er enkel: mere plads, mere lys, mere luft, færre grise i staldene. Men landmændene vil jo ikke. En bemærkning skal koste noget, som den gjorde i gamle dage. I fjerkræproduktionen, hvor fire multinationale koncerner sidder på hele avlsapparatet, er satsningen på høj tilvækst ført ud i det helt ekstreme med det resulat, at slagtekyllingers knogler ikke kan bære dyrenes vægt, hvis de bliver meget ældre end den kalkulerede slagtedato. Den situation er man ikke i nærheden af i svineproduktionen. - Tværtimod har høj tilvækst en positiv sideeffekt på det ydre miljø - foderet udnyttes bedre, der går færre næringsstoffer til spilde, og i avlen arbejder vi på at finde de mest robuste gener, siger Linhart Nielsen..