Incest

Hver uge en ny incestsag

Hver uge ringer telefonen hos politiet med en anmeldelse om sexovergreb inden for familien.

Børnene afhøres og optages på video i et særligt rum på en politistation. Foto: Scanpix

Børnene afhøres og optages på video i et særligt rum på en politistation. Foto: Scanpix

I gennemsnit er der på landsplan siden årtusindskiftet indløbet 85 anmeldelser om året, hvilket svarer til godt halvanden anmeldelse om ugen. Både ofre og krænkere varierer i alder og køn, men oftest er det unge piger, der føler sig misbrugt af ældre mænd i familien. - De henvender sig typisk på skolen eller hos sundhedsplejersken, og så får vi nys om sagen den vej igennem. Der er dog også en del eksempler på, at moren anmelder forholdet direkte til politiet, siger efterforskningsleder i Københavns Politi Britta Almfort, der har arbejdet med afhøring af incestofre siden slutningen af 1970"erne. Afhøring på video - Hvis vi vurderer, at sagen er mere end fri fantasi, bliver barnet afhørt og optaget på video i et særligt indrettet rum. Derefter bliver barnet undersøgt af retsmedicinerne, og til sidst bliver den mulige krænker anholdt og sigtet for overgrebet, siger Britta Almfort. Ikke alle incestsager ender dog i retten. Af 84 anmeldte sager forrige år blev 27 droppet, inden de nåede en retssal. Seks personer blev frifundet, mens 50 sager endte med en fængselsstraf til sexkrænkeren. Ifølge Britta Almfort er der sket et skred inden for området, siden hun for 30 år siden begyndte at beskæftige sig med incestofrene. /ritzau/