Hverdag og vand dér!

Outlandish er de perfekt tilpassede indvandrere. Og det er de ikke meget for

Fodbold 15. september 2002 08:00

- Du ser da mærkelig ud. Lenny Martínez læner sig ind over Waqas Qadri, der sidder med kultursektionen fra en landsavis og stirrer opslugt på billedet af sig selv. Lenny skraldgriner og trykker sin pegefinger ned i billedet, så avisen krøller. Morgensolen er godt i gang med at smelte chokoladeglasuren på brødet gennem vinduet. Dagen er lige gået i gang og bordet flyder med aviser og musikmagasiner - Outlandish nyeste udspil 'Bread & Barrels of Water' er anmeldt de fleste steder med fem stjerner hængende i enden. Det er mandag, det er hverdag og dagen, hvor gruppens anden plade lander i landets pladebutikker. - Anmeldelserne ser meget gode ud, siger Waqas Quadri og smider avisen over til Isam Bachiri. Han kaster den dovent tilbage i bunken. Gider ikke se den. Sidste år modtog Outlandish prisen for årets danske hip hop-udgivelse ved Danish Music Awards, selv om udgivelsen 'Outlands' Official' egentligt var fra året før. Kritikerne var enige om, at albummet var den første store danske hip hop-plade, hvor indvandrerbaggrunden er i forgrunden, og pladen blev kaldt 'verdensklasse'. Trioen blev stjerner, rollemodeller og symbolet på den perfekt assimilerede indvandrer. På albummet beskæftigede de sig med deres indvandreridentitet og hverdagen i Brøndby Strand. På det nye album 'Bread & Barrels of Water' handler det, som titlen afslører, om 'brød' og 'vand' - tilværelsens fundamentale behov og betydningen af dagligdagen med familien, fodboldkampene med vennerne ude på københavns vestegn, tro, had, kærlighed og mælk fra Netto - det rigtige liv. - Vores liv er ikke anderledes end andre menneskers. Mange fik et fastlåst billede af, hvem vi er. De siger, vi er de multikulturelle, politiske korrekte og symbolet på de velintegrerede indvandrer. Med sidste plade blev vi pludselig talerør for alle indvandrere, og den status føler vi ikke rigtigt at vi er, siger Waqas Qadri, der er trioens tekstforfatter og altmuligmand. Kun Lenny Martínez afslører med sin lette dialekt sin fortid fra Honduras. Både Waqas Qadri fra Pakistan og Isam Bchiri fra Marokko lyder som hårdkogte københavner-drenge. Lenny sidder uroligt på stolen og drikker Harrilds Kildevand. Waqas hænger ind over bordet med solbrillerne i panden. Kigger på aviserne, griner og sidder og stirrer ud af vinduet og undskylder høfligt sin uopmærksomhed - der var noget fest i går, mumler han. Lenny synes, det er vigtigt at tale om den etniske baggrund, men ligger heller ikke skjul på, at det efterhånden er lidt trættende: - Samtlige artikler op mod vores nye plade her er vinklet på vores baggrund. Vi nævner 11. september i en bisætning og pludselig begynder artiklen sådan, men vi aner ikke mere om, hvad der skete end alle andre. Vi vil hellere tale om andre ting, siger Lenny Martínez. Isam følger med i Lennys snak og bryder ind: - Det handler altså om mennesker og ikke indvandrere. Vores musik er ikke lavet til en snæver kreds af indvandrere. Vi henter inspirationen i vores liv, som indeholder de samme elementer som alle andre menneskers. Det er hverdagen, vi laver musik om, fastslår trioens kreative omdrejningspunkt. På hiphoppernes seneste album er der både tanke og hjerte i ordene. Det skriver anmelderne. Den musiske palette er vidtspændende med lydbider fra Bollywood-film, der er latinrap og lækre bløde og vuggende rytmer. Det er tilbagelænet, stilsikkert og dagligdags, som når Isam rapper om at sende bedstemor til Mekka på første klasse og spise daler under familietræet. - Den første plade var en teenage-ting. Vi er blevet ældre, og vi har fundet vores form og ved, hvordan tingene skal lyde. Der er blevet plads til at tænke mere over teksterne og eksperimentere på et højere niveau både musisk og tekstmæssigt, siger Lenny Martínez. Sidste år blev Outlandish nomineret til seks priser ved Danish Music Awards. Men hvad betyder det? Waqas kigger ud under kasketten: - Min mor kiggede bare på mig og sagde 'og hvad så?'. Og så skulle jeg i Netto efter mælk. Jeg har et lille barn og er gift, og de to andre studerer. Det rigtige liv ligger ved siden af musikken. De sidste to år har på overfladen været en bølge af succes. Men de er ikke millionærer og har heller ikke lejlighederne fyldte med platinplader. Men ambitionen er ligeså klar som på det første album - at slå igennem i udlandet. Isam Bachiri er 99 procent sikker på, at 'Bread & Barrels Of Water' skal udgives i England til efteråret. Det er det perfekte udstillingsvindue, mener han. - Vi vil gerne sælge plader og er lige så meget businessmen, som vi er musikere. Men fordi, at vi laver radiohit og dansehit, så betyder det ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten. Vi laver stadig alting på vores egne præmisser, siger Isam. Og netop mødet mellem indvandrerkultur og danskheden har gjort gruppens musiske udtryk til noget helt specielt. På begge album, og især det seneste, eksperimenterer gruppen med eksotiske elementer fra hele verden. Der er arabisk pop og latin, gangsterrap og R&B. Der er løsrevede fragmenter fra en pakistansk børnesang og arabiske toner der messer i baggrunden. - Hverdagen er vores inspirationskilde. Vi tager ikke på en decideret målrettet studietur, når vi skal finde inspiration, men lader bare radioen kører når vi er hjemme, eller oplever musikken i virkeligheden når vi rejser i Cuba, Afrika eller Asien. Man kan ikke kun have musikken, for så er man for langt væk fra, hvor inspirationen kommer fra, siger Lenny Martínez: - For os er hip-hop miljøet ikke kun baggy jeans, kasket, guldkæder og store ord. Vores liv er hip-hop, når vi er sammen med vores venner og familier, og jeg har ikke én ven, der laver musik. Vi spiller bare fodbold og hænger ud, og det sker kun sjældent, at de spørger til min musik. Det er fint. Og den seneste plades fremragende anmeldelser gør da heller ikke meget indtryk på gruppen. De har dog endnu ikke glemt, at de kun fik to stjerner i ungdomsmagasinet Mix, da udgav deres debutplade. - Men så gik bladet jo også økonomisk ned og måtte lukke, kommenterer Waqas tørt. - De skrev, at 'Outland's Official' skulle være mere kommerciel. Der skulle være flere radiohits. Skribenten må have været en 14-årig pige, der ikke fattede noget som helst af, hvad det hele handler om. Lenny bryder ind: - Anmeldelser er jo bare én mening, og hvor objektivt er det lige? Men det er da selvfølgelig rart at vide, at andre også kan lide vores musik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...