Hverdage i smukke kulisser

Arbejdet ligner selvom man er 5000 km væk hjemmefra

- Selvfølgelig savner jeg familien, men ellers er jeg glad for at være her. Major Torben Kølbæk er til daglig presseofficer på Flyvestation Aalborg, og stort set er rutinerne de samme, selvom han nu udfører dem 5000 km hjemmefra, på Ganci Air Base i Manas. En forskel er der dog - i Manas skal Torben Kølbæk samarbejde med hollændere og nordmænd om opgaverne, fordi også det at være presseofficer sker indenfor EPAF-samarbejdet mellem de tre lande. Og så er der lige omgivelserne, der med de smukke vidtstrakte bjerge mod syd og den knastørre slette, hvor selve basen ligger, ikke minder så forfærdelig meget om den nordjyske dagligdag. Torben Kølbæk er, som de fleste andre på basen, udsendt for tre måneder - fra begyndelsen af januar til begyndelsen af april, og det er OK, siger han. - Samarbejdet med den norske og hollandske kollega går rigtig godt, selvom vi naturligvis det meste af tiden tager os af hver vores. Men f.eks. da forsvarschef Jesper Helsø fornylig besøgte basen var det mig, der førte an, men de andre hjalp til, forklarer han. Og der er også direkte fordele ved at være 5000 km væk hjemmefra: - Vi har det godt i det daglige og her er hverken opvask, snerydning eller græsslåning, siger Torben Kølbæk. Som ansvarlig for kontakten med den danske presse er det også ham, der viser NORDJYSKE rundt i lejren og fortæller lidt om forholdene. EPAF-køkkenet er et andet punkt, hvor samarbejdet mellem de tre lande går rigtig godt - for tiden med holland som ledende samarbejdspartner. - Der bliver jo indgået nogle kompromisser, men vi er i stand til at løse opgaver i fællesskab, som vi ikke kunne løfte hver for sig, siger majoren. Eksempler på kompromisser og kulinariske kompromisser er talløse. - Hollænderne vil hele tiden have peanutbuttersovs og nordmændene vil have fisk både morgen, middag og aften. Selvom vores kulturer ligner hinanden på mange punkter er der også forskelle, understreger han. Og i køkkenteltet lykkes det stort set at gøre folkene tilfredse med et varieret udbud af madvarer, og at det går godt i EPAF-køkkenet understreges af den store multinationale kø, der hver dag ved frokosttid snor sig langt ud på vejen foran teltet. Præg af Sovjettid - Kirgisistan er et flot land, understreger Torben Kølbæk, der som presse-og personaleofficer er med til at arrangere ture udenfor lejren - bl.a. to weekendture til Ysyk-Kol, der er verdens fjerdestørste. Søen er let salt og på størrelse med Jylland - og så er den så dyb, at Sovjetunionen i sin tid brugte den til u-bådstest. Sovjettiden præger på mange måder det naturskønne land, der grænser op til Kina, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan. De smukke Tian Shan og Pamir Alay bjergkæder strækker sig op til 7.439 meter over havet, og mere end halvdelen af landet ligger højere end 2.500 meter over havet. Naturen byder bl.a. på verdens eneste valnøddeskov, der er guld og andre sjældne metaller og der er forekomster af kul, olie og naturgas. I Sovjettiden var der på næsten hele højslettet i den nordlige del af landet intensiv dyrkning af bomuld med storforbrug af pesticider. I dag dyrkes der bl.a. ferskner og abrikoser af høj kvalitet i et klima med meget store udsving på temperaturskalaen. I Manas kan temperaturen svinge fra plus 45 grader C om sommeren til minus 45 grader C om vinteren. Og selvom temperaturen i vintermånederne typisk i lange perioder kan ligge på minus 5 grader, kan solen godt bage så kraftigt at man kan sidde udenfor i skjorteærmer og blive lidt solskoldet på næsen. Fem pårocent af landets indbyggere er efterkommere af tyske krigsfanger, der blev deporteret til Centralasien efter Anden Verdenskrig. I dag er mange rejst hjem, men der er altså stadig en stor gruppe etniske tyskere, som med tysk byggestil og madkultur bl.a. sætter et overraskende præg på hovedstaden Bishkek, fortæller Torben Kølbæk.