Hverdagens befriende rutiner er tilbage

Endelig slut med hoppeborge og lyserød guf

NORDJYLLAND:Vækkeuret har glædet sig til i dag. I snart tre uger har det bare stået dér på natbordet uden mening med tilværelsen - med en tavs pakke papirlommetørklæder og et par brugte gule ørepropper som det eneste selskab. Alarmknappen har hverken fået kærlige klap eller drøje hug - den har bare samlet støv. Indtil i dag, altså. For nu er ferien forbi. WRAANG, WRAANG, WRAANG!!! ...tre ugers opsparet energi bliver brølet ud af den spinkle højtaler, og det kraftige lydsignal får den ønskede effekt. Den sovende mand slukker for larmen, springer ud af sengen og snubler over den endnu fyldte kuffert på gulvet. -Hvad mon de har gjort med mit kundeprojekt, mens jeg har været væk? Og mon Hansen har fået gipsen af benet? Tankerne om kontoret strømmer gennem hovedet, mens bruserens kølige stråler vasker den sidste søvn væk og i stedet efterlader en forventningsfuld dirren. Om en halv time er alt igen normalt. Det gik egentlig meget godt med at holde ferie de første dage, hvor formiddagene på sommerhusets terrasse føltes som hele søndage, fyldt med morgenbasser, agurkenyheder og kaffe med sukker. Eftermiddage med badeshorts, børn i legeland og vaffelis. Aftener med rødvin og pejs. Men så pludselig den første torsdag i ferien manglede der noget i landskabet af sandslotte og isboder. - Ugens salgsstatistik. Og hvordan mon med det vigtige møde, som chefen havde i går? Mobiltelefonen lokkede. Den bærbare i computertasken ville ud. Børnenes højlydte legen fortonede sig til en fjernt lydtapet, blandet med konens pludren om pil-selv-rejer på havnen og naboens tennisbane, der har et alt for højt hegn omkring sig. Feriedøsen satte ind, en uvirkelig tilstand, hvor intet betyder noget, og hvor alting foregår i irriterende ultra slow motion. Heldigvis er det slut nu. Bilen starter, den kender selv vejen til jobbet - og stopper nærmest automatisk når den ved, at der er plads til en slurk kaffe midt i morgentrafikkens mylder. Ahh - endelig en trafikprop man kender. Befrielsens ro sænker sig i vognen, netop som den drejer ind på firmaets parkeringsplads. Fra i dag er der igen rutiner at følge, mennesker at imponere, folk at skælde ud på - mål at nå. Arbejde, der kan dulme rastløsheden og fjerne uroen. Man bliver jo helt underlig af at holde ferie - og naturligt nok, for leddiggang er jo som bekendt roden til alt ondt. Også i ferien, hvis man har stress.