Hverdagens helt i filmens univers

Har set i hvert fald start og slutning af de fleste film i 38 år

AALBORG:Skulle han selv drive biograf, ville den hurtigt gå neden om og hjem. For han er til smalle canadiske og franske film. Blandt favoritterne er Kilden i Provence. Jan Andersen, kontrollør i Aalborg-biograferne Scala og Astoria og før den tid i Palæ-Teatret, ved nemlig noget om film og biografdrift. Man må vælge bredt af hensyn til økonomien. Han ved også, hvor sørgeligt det kan gå, når man er nødt til at spille film inden for pornogenren for at overleve. Han forlod det nu nedlagte Palæ-Teater (1984), fordi programmet blev for ensformigt. Det blev trivielt med Nøglehullet til 19-forestillingen og Natsygeplejersken kl. 21. Desuden havde man et problem, når forældre kom med deres børn til eftermiddagsforestillingen om søndagen. Man var da nødt til at tildække de mest vovede billeder i udstillingsvinduerne. I sammenlagt 38 år har han fået i hvert fald begyndelsen og slutningen af alle film, der har været vist. Nogle af filmene har han set op til flere, endda mange gange. Kl. 19.45 Til Odessa-Kartoteket var han fast i salen kl. 19.45. På det tidspunkt var en fantastisk flot scene, hvor alle nazisterne var samlet. Fra Palæ flyttede Jan Andersen i 1973 til Scala og fik en fortræffeligt samarbejde med daværende direktør Henning Elimar, hvis fortjeneste det er, at Aalborg er blevet den gode biografby den er. Samarbejdet er fortsat med sønnen, Boye Elimar, da tog over efter faderens pludselige død. Nu er det definitivt slut. Der har været holdt afskedsreception og søndag aften, tjekker han de sidste billetter ved aftenens forestillinger i Astoria. Han husker afskedsordene: - Skal vi ikke sige, at du bare holder orlov, sagde Dorte Elimar. - Nej, vi lukker ham sgu' ikke ind igen, lød det fra Boye Elimar. Råt, men hjerteligt Han tager dem som et udtryk for en rå, men hjertelig tone, der altid har præget arbejdspladsen, hvor man har kunnet snakke sig til rette. Jan Andersen er fyldt 66 år og klar til noget helt andet. Han og konen flytter fra Skansen i Nørresundby til Jyllinge, hvor en søn og svigerdatter har slået sig ned efter ni år i Frankrig. De vil gerne være nærmere børnebørnene, Ida på 10 år og Jens på otte. Parret har desuden en datter, der bor i Schweiz. Der bliver tid til at rejse mere og til at spille golf, som han er blevet bidt af i senioralderen, efter at han var aktiv på fodboldbanen med 150 kampe på Nørresundbys første divisionshold i 1960'erne i ungdommen og et tilsvarende antal kampe på postens hold i firmaidrætten. Foruden 38 år som biografkontrollør kan Jan Andersen se tilbage på 39 år som postbud, heraf de sidste mange år som omdeler i centrum. De sidste 15 år var han postbud i Bispensgade. Deprimerende Han stoppede som 60-årig for at gå på efterløn, hvilket han aldrig tidligere havde forestillet sig ville ske. Men de sidste år som postbud med stregkoder, som han kalder overvågning, blev deprimerende. Han er fra en tid, hvor et postbud kendte folkene på ruten og de ham. Posten kom ud til tiden, og stod der Nielsen, Kayrødsgade 48, blev brevet selvfølgelig ikke lagt i postkassen ved nr. 48, når postbudet vidste, at Nielsen boede i nr. 52. I dag har postvæsenet årligt 44.000 døde breve, breve som får stemplet 'adressaten ukendt', væsentligst fordi budene ikke kender deres ruter. Postbude arbejder i teams, og man kan aldrig vide, hvem der får hvilken tur. Jan Andersen er også fra en tid, hvor der blev uddelt post to gange om dagen i Aalborgs centrum og tre gange hver tredje dag, den såkaldte aftenpost. Han har delt post ud både juledag og påskedag og mindes, hvor mange glas kirkebærvin det kunne blive til en juledag. Han nåede op på 16 glas. Når Jensen bød på en glas, ville Pedersen naturligvis ikke stå tilbage. Alt dette er nu en saga blott og det er Jan Andersens dage også som kontrollør. Han tager en vemodig afsked med gamle Astoria, hvis facade skal renoveres til foråret. Men han håber, at der bliver plads til at bevare den intime indendørs stemning.