SINDAL: Hverdagens helte – skolepatruljerne på Sindal Skole – der dagligt og året rundt trodser vind og vejr for at gøre skolevejene mere, har haft besøg af landbetjent Peer Jensen, der medbragte en attachetaske med et spændende indhold til patruljerne.
I tasken var en belønning i form af et armbåndsur til hver elev med navnet ”Skolepatrulje” indgraveret. Gaven var fra organisationerne Sikker Trafik og TrygFonden, der ville give patruljerne, som alle går i 7. klasse, et skulderklap for deres store arbejde.
Peer Jensen holdt en lille tale for skolepatruljerne, og takkede dem for den kæmpeindsats de yder. Foruden at gøre skolevejene mere sikre hver dag, så viser de nemlig også de andre elever, hvordan man bør opføre sig i trafikken.
- Når der er en skolepatruljer ved en skole, så er det mere betryggende for forældrene at sende børnene alene i skole, når de er gamle nok. Forældrene ved, at børnene bliver hjulpet over de ofte stærkt trafikerede skoleveje, hvor der er meget trafik hver morgen, sagde Peer Jensen.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.