Hverken mor eller ikke-mor

Mange kvinder har svært ved at find ind i rollen som bonusmor. De føler sig ensomme og magtesløse, men nu kan de dele deres glæder og sorger med andre bonusmmødre, der fortæller i ny bog.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man kommer måske aldrig til at elske sit bonusbarn, men man kan sagtens få et både nært og varmt forhold til barnet, vidner bogen "Bonusmor - uden filter" om. Foto: Jupiterimages/Polfoto

Før eller siden går en tredjedel af alle parforhold i opløsning. Men de færreste af os opgiver kernefamilien. De fleste slikker sårene en tid, og lader os så opsluge af endnu et bygge-rede-projekt. Ofte med mine børn, dine børn og senere med vores fælles børn som aktører. Det er svært for alle parter. Ikke mindst for børnene. Men i Sofia Gravesens bog "Bonusmor - uden filter" er det kvinderne der tager bladet fra munden, og fortæller om deres erfaringer med at være papmor/stedmor/bonusmor. 35-årige Sofia Gravesen er selv bonusmor til to piger, og man må sige, at hun fik noget af en flyvende start ind i sit nye liv, for den mand hun forelskede sig i havde en lille datter på to år, og hans kone var gravid. Så da Sofia og hendes mand Christian havde boet sammen nogle måneder, måtte han tage en tur på hospitalet for at være med til sin ekskones fødsel. Ja, så kan man da ikke få en mere vanskelig start og afslutning på et forhold. For hvordan skal man nogensinde få det tåleligt med den kvinde, der blev forladt midt i graviditeten? Men her skal ikke dømmes, og det gik tilsyneladende godt. I dag har Sofia Gravesen og hendes mand Christian selv to døtre, og alt i alt fungerer livet med hans børn og deres børn angiveligt ganske glimrende. Gennem skærsilden At være en god bonusmor er noget af en balancegang, for hvilken rolle skal man påtage sig? Skal man gå ind i opdragelsen med hud og hår - eller skal man pænt holde sig i baggrunden. Det spørgsmål stiller de fleste bonusmødre sig en million gange, indtil de omsider accepterer, at den rolle, der klæder dem bedst, ligger et sted midt imellem. De fleste erkender også, at de ikke kan elske deres bonusbørn, som de elsker deres egne børn, for som en af de interviewede kvinder siger: "Du kender godt det der tankeeksperiment; at du sidder i en båd, som er ved at kæntre - hvem redder du først, dit eget barn eller den andens barn? Svaret er ikke så svært, vel?" Men derfor kan man jo godt komme til at holde af hans børn - eller få et kultiveret og tåleligt forhold til dem. Det er lykkedes for næsten alle de medvirkende i Sofia Gravesens bog, men vejen dertil er snirklet. Den voksne kvinde skal igennem skærsilden flere gange, og hun kommer også til at mærke følelser, hun ikke nødvendigvis er særlig stolt af - som for eksempel jalousi: "Så jo, jeg har været jaloux. Flere gange. Ikke på grund af Christians job, men mere på ham og hans børn. Og på børnenes mor. De havde noget sammen, som jeg ikke var en del af", skriver Sofia Gravesen. Men ikke så overraskende damper jalousien typisk af, når kvinderne selv får børn med manden. At blod er tykkere end vand må mange bonusmødre sande. Det gælder både den ene og den anden vej. Derfor kan man som bonusmor føle, at manden bliver "blændet" af sine børn fra tidligere forhold, som Sofia Gravesen formulerer det. Han er ikke i stand til at se, at vidunderet måske ikke er så vidunderlig, som han tror. Når han bliver blændet skyldes det ofte, at han lider af dårlig samvittighed - ikke mindst i de tilfælde, hvor han var initiativtager til at opløse ægteskabet med børnenes mor. Praktisk puslespil Men udover de svære følelser er der alt det praktiske, for der er mange brikker, som skal falde på plads i et puslespil, der rummer flere familier, som er forbundet på kryds og tværs. Derfor er det også vigtigt, at kommunikationen fungerer: "Jeg ved ikke hvor mange gange jeg i årenes løb har været rasende på Christian, fordi han har glemt at fortælle, at han og eks'en har tænkt sig at bytte helligdage, eller at vi alligevel ikke kan gå ud og spise den aften, fordi der viser sig at være forældresamtale på skolen", lyder et suk fra bogens forfatter og initiativtager. Men hvad siger eksperten? Sofia Gravesen har valgt at give erhvervspsykolog og familieterapeut Lene Stephensen det sidste ord, og et af hendes råd lyder, at man må erkende, at barnet er på besøg for at se sin far og ikke bonusmoderen eller halvsøskende. Barnets behov En bonusmor bliver også nødt til at acceptere, at børnene fra det tidligere ægteskab skal have tid alene sammen med deres far. De skal have lov til at lave ting sammen eller endda tage på ferie sammen, uden at den nye kvinde i mandens liv, bliver mopset. Lene Stephensen beklager, at mange bonusmødre føler sig afvist, hvis far og børn gør ting alene sammen: "Her drejer det sig om barnets behov og ikke kvindens Og det skal I lære at håndtere på en bedre måde, så mændene ikke føler sig i klemme mellem deres børn og jer", lyder opsangen. Men samtidig bør man også skabe et selvstændigt forhold til sit bonusbarn, mener eksperten. Det indebærer blandt andet, at man bliver nødt til at tage konflikter med bonusbarnet uden at involvere faderen. Som bonusmor skal man også vide, at man er en vigtig person i familien - men også at man ikke er børnenes mor - og heller aldrig bliver det: "Moren er der jo allerede. Arbejd i stedet på at udfylde andre roller, og læg energien dér", lyder rådet fra familieterapeuten. Sofia Gravesen: "Bonusmor - uden filter." (Forlaget Schønberg.) 149 s. Bogen er udkommet.