Morsø

Hvert femte indskolingsbarn på Mors er overvægtigt

Kommunalpolitikerne bør have fokus på den kedelige Danmarks-rekord, mener PULS-projektets leder

PULS-projektet kører på tredje og sidste år med støtte fra Trygfonden. I morgen skal det evalueres i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter. Arkivfoto

PULS-projektet kører på tredje og sidste år med støtte fra Trygfonden. I morgen skal det evalueres i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter. Arkivfoto

MORS:Hvert femte barn på Mors er overvægtigt, når det starter i indskolingen.

- Sammen med Lemvig placerer det Mors i den klart tungeste ende. Det bør få alarmklokkerne til at ringe hos de folkevalgte politikere, siger Louise Kjærsgaard Bertelsen, som er projektleder på PULS-projektet, som netop handler om at få inaktive og/eller overvægtige børn til at dyrke motion i idrætsforeningerne.

- Tallene er indsamlet af sundhedsplejersker over hele landet i 2013, og jeg mener, det er vigtigt at drøfte, hvordan man griber det an og får denne gruppe med ind i foreningslivet, siger Louise Kjærsgaard Bertelsen.

PULS-projektet er i gang med sit tredje og sidste år med støtte fra Trygfonden. På en konference i morgen i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter i Hvidbjerg vil fire grupper studerende fra Aalborg Universitet fremlægge en evaluering af projektet.

- Det skal vise, om vi har fat i noget, som kan bruges som model for andre af landets kommuner. Om det er blevet det projekt, vi havde håbet på, siger Louise Kjærsgaard Bertelsen. Projektet er lavet i samarbejde med Sundhedscenter Limfjorden og flere af øens idrætsforeninger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.