Heste

Hvert hop gi'r penge

Heste sprang 25.000 kr. ind til nyt ridestadion i Hjallerup

Josefine Botin Jørgensen sprang 6.400 kr. ind til et nyt ridestadion i Hjallerup. Privatfoto

Josefine Botin Jørgensen sprang 6.400 kr. ind til et nyt ridestadion i Hjallerup. Privatfoto

HJALLERUP:23 virksomheder støtter op om at rejse penge til et nyt ridestadion i Hjallerup og forleden holdt Hjallerup Rideklub (HRV) åbent hus og sponsor-springning.

Hele 25.241 kr. sprang heste og ryttere ind til det kommende ridestadion, der skal anlægges på markedspladsen i Hjallerup.

- Til glæde og gavn for alle klubbens ryttere, samt for aktiviteter i hele Hjallerup samt naturligvis i forbindelse med selve markedet, lyder det fra Rikke Carlé fra Hjallerup Rideklub.

Klubbens undervisere, Rasmus Rise og Michael Møller Flintrup, vejledte rytterne til sponsorspringningen, og styrede højden på springene, så ingen sprang højere end der var forsvarligt, fortæller Rikke Carlé.

Christina Jensen på Gwinny Alfarvad Z sprang højest på hest med hele 170 cm.

Josefine Botin Jørgensen var den rytter, der red flest penge ind til klubben. 6400 kr. blev det til og hun var også den voksenrytter, der sprang højest på pony, idet hun sprang 140 cm på ponyhingsten Aquavit N fra Thorup Hjallerup Hingstecenter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst