Aalborg

Hvid jolle drev rundt i fjorden

AALBORG: Hvis nogen står og mangler en hvid jolle uden motor, er der en vis sandsynlighed for, at det er den jolle, der blev bjærget i land på Limfjorden i går formiddag. Politiet fik ved 10.20-tiden en anmeldelse om, at den hvide jolle drev rundt ude i fjordens sejlrende omkring Skudehavnen i det vestlige Aalborg. Politiets vagthavende oplyser, at Falck blev bedt om at bjærge jollen i land. Politiet har foreløbig ingen idé om, hvor jollen hører hjemme, men ifølge vagthavende tyder alt på, at den har revet sig løs et andet sted på fjorden og har drevet lidt rundt for vejr og vind. tino