Hvid kassevogn i drabssag

{ København: I bestræbelserne på at finde den mand, der mistænkes for at have dræbt en ung kvinde i Nordsjælland, har politiet i Frederikssund sat fuldt blus på eftersøgningen af en hvid varevogn. Den blev set køre meget hurtigt væk fra stedet, hvor kvinden blev fundet hårdt såret af skud. Varevognen er en hvid VW Transporter med registreringsnummeret UY 96910. Den adskiller sig fra de mange andre af slagsen, der kører rundt. Den har hvide sidespejle og hvidmalede kofangere. Desuden har den en tonet rude i bagklappen og en tonet rude i sidedøren. Manden, politiet leder efter, er 22 år og bosat i Sverige. Han hedder Taher Hamade og anses for at være farlig og muligvis bevæbnet med en pistol. Han har sort hår og var set iført en sort fleecejakke, blå cowboybukser, hvid kasket og mørke kondisko./ritzau/