Hvide Hus-ansatte bedt om at gemme materiale om lækage

EMNER 1. oktober 2003 06:00

WASHINGTON: Beskyldningerne om, at ansatte i Det Hvide Hus måske har lækket navnet på en CIA-officer, har fået det amerikanske justitsministerium til at indlede en retlig undersøgelse af sagen. Derfor blev følgende anmodning sendt til alle Hvide Hus-medarbejdere fra præsidentens særlige rådgiver, Alberto R. Gonzales: - Vi blev i aftes underrettet om, at justitsministeriet har indledt en undersøgelse af mulige, ikke-autoriserede lækager vedrørende en hemmelig CIA-ansats identitet. Ministeriet oplyste, at det vil sende et brev med besked om at bevare alt materiale, som kan vise sig at være relevant for denne undersøgelse. Dette brev vil indeholde mere præcise instruktioner om materialet, som det er interesseret i, og vil formidle disse instruktioner direkte til jer. I mellemtiden bør I gemme alt materiale, som på nogen måde kan have forbindelse til ministeriets undersøgelse. Eventuelle spørgsmål om denne anmodning bedes rettet til stedfortrædende rådgivere Ted Ullyot og Raul Yanes fra præsidentrådgiverens kontor. Præsidenten har bedt om fuldstændigt samarbejde om denne undersøgelse. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...